Arkiv for kategorien ‘Kreativitet’
Andet indhold…
I december lavede jeg nogle eksperimenter, som endte ud i nogle lysestager.

Men nu har jeg givet dem andet indhold. Jeg trængte nemlig til lidt forår…


Jeg har nemlig brugt dem som blomsterskjulere til nogle fnuglette “pletter i luften”. Lige nu står de på mit “køkkenbord” i det kreative værksted.
Her har jeg en række billeder, som står på bordet. Billederne skiftes ud løbende. Det ene billede er et citat sagt af min kæreste til mig
Selvom man er indviklet
kan man godt være udviklet
Den kunne godt være fornærmende – men jeg har taget den positive vinkel!
Eksperimenter…
Sidste weekend var jeg i gang med nogle eksperimenter. Jeg var nemlig blevet inspireret på Pinterest. Første eksperiment indeholdte følgende:

Ikke lige umiddelbart noget, som man forbinder med hinanden. Men jeg skulle lave papirler. Jeg fandt en opskrift hos Dahlhart Lane – men jeg fandt også frem til Ultimate Paper Mache, hvor der bl.a. er opskrifter (engelske) på papirler, pap mache og lufttørrende ler.
Først lavede jeg en slags tapetklister, som også kan bruges til pap mache. Så er du vild med at lave pap mache, så kan du lave en “tapetklister” som er uden giftstoffer – og så er den tilmed billig. Den originale opskrift finder du hos Dahlhart Lane. Men det er meget simpelt – nemlig at du koger 1 kop vand op. Men det varmes op, blander du 1 kop koldt vand med 3/4 kop mel. Når vandet koger, blandes melblandingen i, og der røres. Det skal småkoge et par minutter og bliver lidt mere klar i udtrykket. Så tilsættes 2 spiseskeer sukker, som røres i. Nemt og meget enkelt.
Men så skulle jeg blande papirleret. Her skulle toiletpapiret først sættes i blød.

Her er massen, før det hele røres sammen. Det øverste er “tapetklisteret”.

Selve processen må I finde hos Dahlhart Lane eller Ultimate Paper Mache.
Herefter blev det noget værre gratværk, så her er der ikke taget billeder. Men jeg brugte ballonerne som form. Jeg puttede papirleret omkring ballonerne. Herefter pakkede jeg dem ind i husholdningsfilm. Det er bl.a. det. som giver strukturen udvendigt. Efter en uge er de endelige tørre.





Det har været sjovt at lave. Jeg er ikke helt 100% tilfreds med resultatet – der er bestemt plads til forbedring. Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne lave det uden polyfila. Det lugter ikke så godt – men jeg ved også at det er det, som “klister” det sammen. En anden note er, at der skal ikke så meget papirlersmasse på hver ballon. Det ville være pænt med et tyndere lag, end det jeg har gjort.
Mens jeg havde gang i svineriet og ballonerne, så havde jeg set nogle skåle/lysestager lavet med gipsgaze. Sådan en pakke havde jeg liggende. Så det fik jeg klistret omkring et par balloner. Her er jeg mere tilfreds med resultatet.


De ligner kæmpe æggeskaller – de kunne faktisk være et hyggeligt indslag til påske. Jeg tænker, at de skal bruges med lys i.
Jeg synes, at det er fedt at finde inspiration på Pinterest. Her kan man lade sig inspirere af billeder – men der er også mange muligheder for gør det selv guider. Jeg er ikke færdig med at eksperimentere med papirler. Måske jeg også skal afprøve opskriften med lufttørrende ler.

















