Arkiv for kategorien ‘Højtider’
Tredje adventsgave til mig…
I dag er der flyttet et par glade nisser ind. De er min adventsgave fra min mor. De er rigtig charmerende – og nissedrengen ser ud til at være fyldt med spillopper.

De har fundet sig et hyggeligt sted, hvor de kan følge med i, hvad der sker. Jeg er overbevidst om, at det er den bedste taktik i forhold til, om de kunne finde på drillerier…
Gavebunken vokser…
Gavebunken vokser stødt og roligt. I dag har jeg bl.a. pakket mine hjemmelavede gaver ind. Jeg synes, at det er vildt hyggeligt at pakke gaver ind. I år er temaet holdt i lilla krydret med gult, grønt, rødt og orange – og selvfølgelig med mine egne til og fra kort på.
Der er pakket pakker, som skal sendes til dem , som har vundet i min give away – samt til dem, som har vundet hos maminka. Endvidere skal der sendes nogle julegaver til én, som ikke lige bor rundt om hjørnet.
Men der er flere hemmeligheder på vej til bunken…

















