Arkiv for kategorien ‘Gør det selv’

En pakke selvtørrende ler…

Jeg har længe haft en pakke selvtørrende ler liggende i skabet. Jeg har flere gange taget fat i den – men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave. Men en dag på Pinterest blev jeg inspireret af nogle små fine skåle til salt & peber. De var enkle og finurlige med 3 små ben.

 

Jeg lavede de små skåle med ben for et par weekender siden – og de har stået og tørret siden. Jeg var ikke helt så tålmodig omkring tørretiden, så jeg satte dem i ovnen på lave temperaturer.  De var dog ikke helt gennemtørre, da jeg tog dem ud. Efterfølgende har de små skåle fået lov til at blive gennemtørre. Jeg  har slebet dem let med sandpapir. Bare lige for at få de groveste ruheder væk.

 

Jeg havde købt nogle tusher, da jeg havde planer om, at jeg ville dekorere dem. Men jeg blev bare mere og mere glad for deres enkelhed i ren hvid. Men jeg skulle da lige prøve det af. Jeg fik tegnet streger og prikker på den ene – men det var ikke dét, som jeg ville. Jeg fik vasket stregerne af igen, før jeg nåede at tage billeder.

 

På inspirationsbilledet var de små skåle dekoreret med splash-effekt. Så jeg blandede noget maling op i en sprayflaske, så jeg kunne lave splash-effekt. Det gav en fin effekt – men det var også rigtig svært at styre, om der kom små eller store splash. Men jeg kunne rigtig god lide effekten – og flere skåle fik samme tur. Men jeg lod nogle få stå helt neutrale.

skåle-i-ler-2

skåle-i-ler-6

skåle-i-ler-5

skåle-i-ler-3

skåle-i-ler-4

 

De er nu klar til salt & peber, slik, smykker eller hvad man nu havde lyst til. Dog er jeg ikke så sikker på, at det er godt til “mad” – så jeg droppe idéen med salt & peber. Slik, tænker jeg, går an – det forsvinder jo alligevel så hurtigt fra skålen. Men de passer også perfekt til at holde styr på fingerringene – eller med et tændt fyrfadslys. Mulighederne er mange.

 

Enkelt læderbælte…

I foråret var jeg en tur forbi Textilforum i Herning. Der var bl.a. en udstilling om pigen i den røde kjole. Det var ikke den røde kjole, som interesserede mig. Men derimod hendes læderbælte.

bælte-fra-museum

Jeg var vild med det enkle look – og måden det var lukket på. Det ville være perfekt til vamsede strikcardigans.

 

Jeg har taget en lang læderstrimmel, hvor jeg har rundet alle hjørnerne meget blidt. Herefter skår jeg en slids i den ene ende – og så havde jeg et bælte. Et smukt og enkelt bælte.

læderbælte

Jeg synes, at det er smukt til strikken – og jeg er sikker på, at det bliver smukkere i brug. Jeg kan godt lide, når kernelæder får patina.

 

Jeg synes, at det er sjovt at forene det gamle med det nutidige.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut