Arkiv for kategorien ‘Gør det selv’
Ukrudtspude…
Her i weekenden var jeg i haven og gøre den forårsklar. Der var en masse visne grene og blade, som skulle væk – og ikke mindst ukrudt. Jeg sidder nede på jorden og hakker – på den måde har jeg bedst føling med, hvad jeg rammer!! Jeg sidder på en pude. I flere år har jeg bare smidt en pude i en plasticpose for, at den ikke skulle blive beskidt. Men jeg mosler rundt med posen hver gang. Derfor har jeg nu syet et pudebetræk i voksdug. Nu kan jeg flytte rundt med puden, uden posen falder af – og det gør ikke noget, hvis underlaget er lidt vådt.
Du kan også sy dig en ukrudtspude. Betrækket er ganske enkelt syet i voksdug. Jeg har klippet et aflangt stykke, hvor jeg laver et lille overlap, når jeg syer den sammen. I denne åbning kan puden nemt tages ind og ud.
Jeg kan rigtig godt lide at være i haven – men jeg er knap så begejstret for havearbejde. Jeg bruger havehandsker – og gerne de kitchede med blomster. De giver mig et smil på læben…
Sy et etui til dine smykketænger…
Jeg bruger forskellige smykketænger, når jeg laver smykker. For at holde styr på disse har jeg syet et etui. Det er enkelt og rustikt – i sort hør krydret med gult foer. 
Du kan også sy etuiet til dine smykketænger, for jeg har lavet en sybeskrivelse til dig.
God syfornøjelse…

















