Arkiv for kategorien ‘Gør det selv’
En heldig kartoffel…
Jeg er simpelthen en heldig kartoffel. Jeg har vundet en adventskalender hos Bettina. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage pakkerne. Bare alene indpakningen – og se hvor smukt de hang hjemme hos Bettina.

Billedet lånt hos Bettina
Strikkede armbånd…
For et stykke tid siden faldt jeg over nogle strikkede armbånd på Pinterest. De har ligget i baghovedet, for jeg synes, at de var skønne.

Billeder fra Pinterest
Jeg har strikket nogle til mig selv…




Jeg har strikket i forskellige grå nuancer med forskellige strukturer. I den en har jeg leget lidt med noget sølvgarn. Jeg synes, at de er rigtig flotte sammen med læderarmbåndene fra Kjær & Schmeling.
De er rigtig nemme at lave…
#1 Jeg har brugt nogle paprør fra noget garn. Vær opmærksom på at de skal være store nok til at kunne tage på, når der er kommet strik omkring.
#2 Jeg strikkede et stykke, som passede i både bredden og længden.Når du har lukket af, så lade en lang ende sidde. Denne bruger du nemlig til at sy det sammen med.
#3 Sy strikken sammen til en ring

#4 Sæt strikken omkring paprøret
#5 Sy det sammen med fine – og usynlige sting. Det er nemmest at sy sammen udvendigt på paprøret. Du kan nemt herefter vende strikken, så sømmen bliver gemt indvendingt.
#5 Det færdige armbånd
Leg videre med forskellige typer strik og garnkvaliteter.

















