Arkiv for kategorien ‘Glæde’
På sidelinjen…
Andre i huset har nedlagt veto mod “Forbrydelsen” søndag aften. Derfor ser jeg den mandag. I dag havde jeg taget strikketøjet med i det kreative værksted. Pludselig lister der sig en kat ind. Hun sidder så der på sidelinjen og nedstirrer mig.

Jeg synes altså, at det er rigtigt svært at koncentrere sig, når man bliver kigget på så intenst, som Afrodite kan. Heldigvis kan man holde en pause i filmen – og sende hende andre steder hen, så man kan koncentrere sig om Lund, Borch og strik.
En uventet gave…
Vi havde lige været ude at gå. Vi var blevet blæst igennem af vinden – og mærket bølgernes brus ved fjorden. Vi nåede hjem i tørvejr. Vores kinder var røde – og vi var friske og klar til en dejlig dag.
Der tikker en sms ind fra svigerinden. Hun har en gave til mig – og om jeg er hjemme? Jeg bliver vild glad – og er så nysgerrig på, hvad det er, så selvfølgelig må hun komme.
Det er en garnvinde…
Et stykke strikkeværktøj, som jeg har ønsket mig. Jeg har lånt svigerindens – og har givet udtryk for, at jeg gerne vil have min egen. Jeg var rørt og virkelig glad. Min svigerinde havde købt den til mig som min julegave – men kunne ikke vente.
Jeg synes, at det er et lækkert stykke værkstøj – ikke kun praktisk. Her er det svigerindens i funktion…
Fedt – nu har jeg min egen strikkegadget. Der er rigeligt garn at tage fat på at vinde op.
Af hjertet tusind tak, søde svigerinde for den uventede og fede gave…

















