Arkiv for kategorien ‘Give away’
Gave i genbrugspapir…
Jeg har fået pakket gaven til vinderen af min Give away. Jeg har gjort i det den rette genbrugsånd – den er nemlig pakket ind i mønsterpapir. Jeg havde gemt nogle mønsterark fra nogle Burda blade, som skulle kasseres. Nu er shopping bag’en pakket ind – klar til at blive sendt i morgen, når posthuset er åbent.
Vinder af årets første give away…
Tiden er kommet for at afsløre hvem, som er den heldige vinder af årets første Give away. Der var sat en shopping bag på højkant – samt nytårsfortættet “Ikke at bruge plasticposer, når der handles”.
Der er overvældende mange, som har puttet lodder i shopping bag’en. Alle har krydset fingret for, at de skulle vinde shopping bag’en samt et nytårsfortsæt. Jeg har skrevet en masse lodder (knap så miljøvenligt – men det rettes der op på til næste Give away) – smidt lodderne i min skønne krenitskål, dykket ned i dybet og fundet en vinder: 
STORT tillykke til dig – håber du bliver glad for shopping bag’en, og at den vil blive brugt. Udover at skåne miljøet sparer du også omkring 400 kr. om året – disse kan du bruge til skønne kreative projekter. Jeg har sendt dig en mail.
Til alle I andre – over 100 skønne kvinder fra nær og fjern – tusinde tak for opbakningen og alle jeres kommentarer. De varmer – og det glæder mig især, at I alle har overvejet at bruge en shopping bag – I tænker på miljøet. Det er dejligt at have stiftet bekendtskab med en masse nye “ansigter” – jeg har forsøgt at nå rundt til jer alle, når I har lagt en kommentar.
I kan evt. sy jeres egen shopping bag – I har i hvert tilfælde muligheden for en vejledning lige her.
Som sagt var dette årets første Give away – jeg kan love der kommer flere. Jeg glæder mig allerede!

















