Arkiv for kategorien ‘Give away’
Vinderarmbånd…
Jeg har endelig fået lavet gaven til vinderen af fjerde søndag i advent.

Det blev Lise, som vandt – og hun skulle selv have lov til at vælge størrelse, farve og mønster. Det endte dog med, at Lise gav mig næsten frie hænder. Da Lise er nybegynder i strikkens verden og nok ikke lige tage fat på snoninger med det samme – så blev det et armbånd med en smuk snoing hele vejen rundt.
Strikket armbånd til Lise…


Armbåndet er strikket i tyk uld på pind ca.5. Indeni dette armbånd har jeg et paprør fra en taperulle.
Lise – tak for din tålmodighed. Jeg håber, at det passer, og at du bliver glad for det.
Vinder af strikket armbånd…
Under lågen på den 4. søndag i advent gemte der sig dette billede.

I skulle gætte dagens gave. Det var I meget enige om – at det skulle blive til strikkede armbånd, som jeg har vist tidligere.

Men som sagt, så var I meget enige om dagens gave. Men der er kun én, som kan få et strikket armbånd. I denne omgang blev det Lise, som er nybegynder i strik. Hun skrev:
Det må være et af de fine strikarmbånd! Jeg har godt luret på dem, og synes de er så skønne.. Jeg er selv ny ud i strikningens kunst, så jeg har endnu ikke turdet kaste mig ud i dem med mønster på, men de er så tjekkede! Jeg krydser fingre! Og ønsker glædelig jul :)
Lise – tillykke med din gevinst. Jeg har sendt dig en mail, så vi kan aftale nærmere, hvordan dit armbånd skal være.
Til alle jer andre – tak fordi I vil lege med. Tak for alle julehilsenerne og de søde ord.

















