Arkiv for kategorien ‘Filt’
3 forskellige…
En søndag legede jeg med uld. Jeg filtede 3 punge til gaver… De blev vidt forskellige.
Sort med stor hvid blomst… den endte hos Kristine!
Råhvid med forårsblomster blev til min gave i Operation Påskeglad 2011.
Råhvid med et charmende får… den endte hos Lone til blogtræf i Aalborg.
Jeg synes, at det er sjovt at lege med ulden. Grundformen i pungene var den samme – men dekorationen vidt forskellig.
Har du også lyst til at filte din egen pung, så kan du følge min guide og selv skabe din egen unikke pung.
Et fåret smil…
I dag skal jeg til blogtræf i Aalborg. Jeg glæder mig. Det er Lone, som har stået bag – og hun har gjort et kæmpe stykke arbejde. Jeg vil gerne give hende en lille gave som tak for hendes indsats. For et stykke tid siden læste jeg på hendes blog, at hun er vild med får. Det er jeg også. Derfor var det også hurtigt klart for mig, hvad gaven til Lone skulle være.
I søndags, da jeg legede med uld, blev det også til en filtet pung til Lone. En særlig én…
Det blev til en råhvid pung – med et får. Bemærk hvordan hårene på brystet krøller… Jeg synes, at resultatet er blevet godt. Nu håber jeg bare, at Lone vil holde af og passe på det skønne får.
Dagen i dag byder som sagt på blogtræf i Aalborg. Jeg glæder mig til en skøn dag i kreativt selskab.
P.S. Hvis Lone ikke kan lide fåret, så tager jeg det altså med hjem igen – for jeg er faktisk en lille smule misundelig!!!
Uldleg II
I søndags legede jeg med uld og vand. Det var rigtig rart – og længe siden. Jeg lavede gaver – og kunne derfor ikke rigtig vise, hvad der var kommet ud af dagen. Men nu er den første gave modtaget – og den faldt i god jord. Den er er endt hos Kristine, som lavede nogle læderhanke til én af mine tasker. Det er dejligt, at man kan hjælpe hinanden – men jeg ville gerne sige tak.
Kristine har tidligere fået én af mine filtede punge. Men hun har mange dimser, som skal holdes styr på. Så jeg filtede endnu en pung – i en helt anden stil end den hun har.
Jeg valgte den sorte som baggrund og en stor enkel, hvid blomst. Jeg er vild med, hvordan den sorte uld er krøbet lidt igennem den hvide blomst. Det giver et godt spil.
Nogle steder har jeg lagt flere lag/totter for at gøre den hvide mere intens.
Jeg holder utrolig meget af at lege med ulden. Når jeg dekorerer emnet, er det som at male. Jeg kan lege med farver og skabe forskellige indtryk. Jeg holder meget af selve filteprocessen – lige fra at lægge ulden op, dekorere, vandpjaskeriet og det endelige resultat. Der findes forskellige måde at filte på… Jeg nyder hver især.
Jeg lavede flere gaver – men dem må jeg vente med ar vise frem til modtageren har fået dem. Men det er også filt – men med et helt andet udtryk.
Har du ikke prøvet at filte – så kan jeg varmt anbefale det. Jeg har skrevet et indlæg om at filte – måske det kan hjælpe dig i gang.
Uldleg…
Lige om lidt så stikker jeg hænderne i varmt sæbevand sammen med en gang uld. Jeg skal nemlig filte. Jeg glæder mig, for det er længe siden, at jeg har filtet. Jeg nyder legen med ulden og vandpjaskeriet. Jeg skal lave gaver – og vist også én til mig selv!
Dagen skal indeholde mere uldleg, for jeg skal have strikket de sidste snipper på mit Camomille sjal. Jeg synes, at selve sjalet har været kedeligt at strikke – og var ikke sikker på, hvad jeg synes om det. Men snipperne gør en stor forskel. Så nu skal jeg lige have de sidste snipper strikket – dernæst en tur forbi svigerinden, som skal guide mig gennem hæklingen langs kanten. Tilsidst et par kvaster – og en gang vask. Så er det klar – og jeg glæder mig!
Så skal der også spaymales et par lag hvid maling, så de sidste par vaser kan blive færdige.
Ha’ en dejlig dag…
Boganmeldelse af “Filtede tasker”…
Titel: Filtede tasker
Forfattere: Noriko Tachibana
Forlag: Olivia
ISBN: 978-87-567-7795-7 eller 87-567-7795-7
Pris: 200 – 230 kr.
Emne: Filt
Jeg har nævnt denne bog tidligere – men den er bare supergod. Den giver et godt indblik i teknikker til formfiltning. Den viser nemme små projekter som brilleetuier og punge – de er et godt projket at starte med, så man fornemmer og forstår teknikken. Derudover er der vist skønne tasker i forskellige sværhedsgrader, som man kan gå i gang med, når man er lidt mere øvet. Arbejdsprocesserne er så enklet og trinvist forklaret – hvilket gør det muligt for selv begyndere at lave de skønne modeller. En meget inspirerede bog.
Bogen er fyldt med smukke billeder af både produkterne samt arbejdsprocesserne. Det hele er forklaret i et let forståeligt sprog. Jeg har taget nogle af teknikkerne fra bogen – leget videre og fået den teknik, som passer til mig. Når man filter er der ikke en endegyldig teknik – men man leger sig frem.
Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket.