Arkiv for kategorien ‘Farver’
Det grå guld…
Den anden dag faldt jeg over et quiltet tæppe i gråt og hvidt. Striber og stjerner i et skønt mix. Der var slet ingen tvivl om, at den skulle med hjem. Kæresten bemærkede tæppet – og sagde, at jeg vist har en svaghed for gråt. Den tyggede jeg lidt på – og han har vist ret!

1. Tæppet med de skønne striber og smukke stjerner
2. En lille bakke med skæve striber
3. En samling stager fra min mors gemmer

4. Metervarer som skal trylles om til skønt tøj
5. Uldgarn til varme projekter
6. Stribet voksdug til sommerbordet

7. Sommerbukser
8. Ny sommerkjole med skønne detaljer
9. Tunika med stjernevrimmel
10. Smukke tørklæder til at smyge om halsen

10. Lækker lak til neglene
11. Pynt til ørerne

12. En stak hjemmestrik

13. Mere hjemmestrik
14. Lune, lange sokker – hjemmestrik og genbrugsguld
Jeg kan godt se, at de grå nuancer har sneget sig ind hos mig – og dette er kun et uddrag. Jeg er vist en lille grå mus!
Jeg holder af de grå nuancer – de mørke og de lyse. Og dem i mellem. Mon jeg vil have samme glæde for grå, når det dukker op i mit hår?
Slik…
I morges da jeg mødte på arbejde, lå der en bunke slik på mit bord. Ikke den slags som giver huller i tænderne eller ondt i maven og samvittigheden. Næ den slags slik som giver øjnene en masse sanseindtryk. Slik som stimulerer den kreative tanke – som straks begynder at arbejde på højtryk.
Jeg plukkede lidt i dem – snublede lidt over de kendte forelskelser (grøn, lilla og gul). Men der dukkede små overraskelser op – smukke nuancer, som giver et lækkert spil i mit synscenter. Først lidt grønt håb krydret med petroleum (desværre kan jeg ikke fange de rigtige farver)…

Bagefter fløj jeg lidt på den lyserøde sky… Jeg er ikke en lyserød pige – men farverne spiller alligevel mit synscenter et lille puds og siger “synes godt om. 
Klassiske grå toner smukt akkompagneret af gule og orange toner. Mmmmmm…

Jeg kan sagtens lege videre – for der dukker hele tiden nye smukke farver op. Jeg forelsker mig igen og igen – også i farver jeg normalt ikke kan lide. Jeg lader fingrene nusse de enkelte kort. Jeg suger al farveenergien ud og lagrer den i mit kreative center.
Jeg må kontastere – jeg holder af farver. Rigtig meget endda…

















