Arkiv for kategorien ‘DIY’
Moderne lysmanchet…
Jeg mindes år tilbage, hvor lysmanchetter var nogle små plastikblomsterkranse. Sikkert meget moderne og smukke – dengang. Jeg har lavet en lysmanchet, som er enkel og nutidig. Den er super nem at lave…
Materialer…
Trækugler i forskellig størrelse
Stjerner i læder – disse er fra Søsterne Grene
Smykkeelastik
Kuglerne sættes tilfældigt på elastiksnoren. Til sidst sættes læderstjernen på og der bindes en knude. Knuden gemmes indeni hullet på trækuglerne.

Her er lyset og lysmanchetten sat på et fad i teaktræ. Jeg kan lide spillet mellem det lyse træ på kuglerne og fadets mørke glød…

Men det er også flot på et smukt glasfad…

Dette smukke glasfad har min mor lavet
En enkel og nutidig lysmanchet…
Keramikpynt…
Søndag havde du chancen for at vinde keramikpynt. Det er rigtig nemt og sjovt at lave.
Det selvtørrende ler har jeg købt i Panduro Hobby. Ellers fandt jeg bare mine småkageudstikkere og stempler frem.


I genbrug havde jeg fundet nogle fine blondeservietter. 
Den ene var “grov” og den anden meget fin og detaljeret.
De giver forskelligt udtryk.

Da jeg havde rullet leret ud, lagde jeg servietterne ovenpå og rullede en tur med kagerullen. Med mine småkageudstikkere lavede jeg stjerner, kugler og hjerter. Noget af pynten fik et par ord med på vejen – JUL eller LOVE. Hullet har jeg lavet med en strikkepind.
Nu skal hele herligheden tørre. Der står, at det tørrer på et par dage. Jeg var knap så tålmodig, så jeg smed det i ovnen på laveste temperaturer. Ophængene var ikke helt tørre efter denne tur – så jeg lod det lufttørre efterfølgende.
Kanterne trængte til en slibetur – og her brugte jeg en neglefil. Nemt – og lige til at smide ud bagefter.
Klar til at få en snor i…
Mine ophæng vil blive brugt til at hænge op og pynte – men de kommer også til at pynte på julegaverne.


















