Arkiv for kategorien ‘Blog’

Godt nytår…

Vil blot ønske jer alle

 

GODT NYTÅR

 

Glæder mig til et nyt ubrugt år

Glæder mig til at fylde det med kreativitet

Glæder mig til at fylde det med nye og gamle venskaber

Glæder mig til nye udfordringer

Glæder mig til kendte veje

Glæder mig…

 

En lille gentagelse…

Jeg får løbende en del mails med nogle af de samme spørgsmål. Jeg har fremhævet nogle af dem i FAQ øverst på siden. Men jeg vælger lige at tage ét af punkterne igen – den dukker nemlig ofte op i min mailboks.

 

Jeg strikker mange forskellige projekter – og jeg viser dem gerne frem. Hvis du er blevet inspireret til at strikke samme model, vil du kunne finde en faktaboks med oplysninger om opskrift, garn, pinde og mine kommentarer under mit færdige projekt. Ud fra dette kan du så gå i gang med dit eget projekt.

 

Nogle af mine strikkeprojekter er i eget design. Hvis jeg undervejs i strikkeprojektet har lavet en opskrift, som jeg gerne vil dele – så er du ikke i tvivl. Der vil simpelthen være en knap med download af den pdf-fil, som jeg har lavet.

 

Hvis opskriften er én, som jeg har købt – så tager jeg IKKE kopier – du må selv gøre investeringen. Dette er simpelthen af respekt for designeren bag opskriften.

 

Har du købt en engelsk opskrift og har problemer undervejs – så hjælper jeg dig gerne på vej. Men jeg oversætter ikke hele opskrifter! Der er også rigtig god hjælp at hente på nettet – jeg kigger ofte forbi På pinden. På Youtube kan du også finde stor hjælp på diverse videoer.

 

Jeg håber dog ikke, at ovenstående lukker for dialog og udveksling. Men jeg har valgt at have en “politik” omkring deling af opskrifter – samt oversættelse af disse. Dette er som sagt af respekt for designeren og håndværket.

 

God strikkelyst…

 

 

2 år på bloggen…

unikarina, som blog, fylder i dag 2 år…

Jeg nyder mit kreative frirum, hvor jeg kan dele mine kreativiteter. Jeg nyder de kommentarer, som I skriver – og jeg forsøger så vidt muligt at skive en kommentar tilbage. Jeg nyder at kigge forbi andre blogge – at skrive en kommentar, at blive inspireret samt bare hyggelæse. Jeg sætter pris på de venskaber, som jeg har fået gennem blogland. Jeg er faktisk bare glad for at være her på bloggen.

 

Jeg synes, at det skal fejres. Personligt så fejrer jeg det med en kreativ dag i mit kreative værksted. Jeg har en ambitiøs liste af projekter, som jeg gerne vil lege med i dag. Nogle når jeg, andre bliver en anden dag!

 

Men dig derude – du kan fejre det ved at smide et lod i kurven og vinde en kreativ ting. Jeg er vild med QR-koderne – som jeg gerne vil flette ind i en nålepude, pung eller et billede.

 

Du får selv lov til at vælge hvilket ord eller kort tekst, som skal stå i QR-koden. Du får også selv lov til at vælge, om det skal være en nålepude, pung eller et billede.

 

Du får selv lov til at smide et lod i kurven ved at skrive en kommentar under dette indlæg. Lad mig gerne høre, hvad du evt. gerne vil have stående i din QR-kode – og hvad den skal flettes ind i. Det behøver ikke at være det endelige valg – men bare for min nysgerrigheds skyld samt evt. inspiration til andre.

 

Vinderen af denne give away trækkes

 

LØRDAG D. 22. OKTOBER  

 

Jeg håber at du har lyst til at lege med. Ha’ en rigtig dejlig dag…

Ikke længere bandlyst…

For et stykke tid siden skrev jeg, at jeg var bandlyst hos nogle blogspottere. Jeg skrev kommentarer, som forsvandt ud i den blå luft. HausfrauBlau og hendes mand har lyst problemet. Så har du også problemer – så se deres løsning.

 

Det er åbentbart et problem i Internet Explorer – og derfor har jeg nogle gang valgt at bruge en anden browser blot for at kunne skrive en besked. Men nu har jeg foretaget de små ændringer – og nu kan jeg igen “snakke” med her og der.

 

Tak til HausfrauBlau og mand.

 

 

Vis hvad I kan i Husflid…

I går fik jeg medlemsbladet fra Husflid. De har nogle sider, som hedder “Vis hvad I kan” – med forskelligt emne fra gang til gang. I denne udgave handler det om strik – og her er der vist noget af mit strik.

 

Jeg havde skrevet følgende til Husflid, da de efterspurgte strik:

“Jeg strikker. Gerne. Meget. Jeg begyndte at strikke for alvor for nogle år siden. Jeg nyder at lege med garn og pinde. Jeg nyder at skabe strik – primært til mig selv. Jeg leger og prøver mig frem – og indimellem bliver det til egne opskrifter, som jeg gerne deler. Uld er mit foretrukne materiale – jeg holder meget af dets egenskaber. Jeg strikker tynde bluser og varme vintertrøjer. Jeg strikker til boligen og tasker. Jeg nyder at udforske strikken og dens teknikker – jeg nyder at blive udfordret af det. Jeg er fascineret af den – der er så mange muligheder. 

Jeg er en kreativ sjæl, som kan lide de forskellige aspekter af kreativitet. Jeg både syer, strikker, filter og sysler med andre kreativiteter. Min kreative verden er der, hvor jeg slapper af, finder ny energi og lever. Jeg nyder at udføre den alene – men også i høj grad sammen med andre kreative mennesker, hvor man kan dele og ikke mindst inspirere hinanden. Alt dette deler jeg i ord, billeder og DIY (gør det selv guider) på min blog.

Jeg sender en række af billeder af mit strik i egne designs fra Islændertrøje til Raglan med grønne detaljer og et valket laptop cover til en bærbar computer.”

 

De har valgt at bruge min tekst – samt billeder af Comfort Cardigan, Valket PC-sleeve samt Raglan med grønne detaljer.

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut