Arkiv for kategorien ‘Blog’
10 år på bloggen…
I år kan jeg fejre et særligt jubilæum på bloggen..
Hele 10 år på bloggen. Det er lidt vildt.
Det startede egentlig på grundlag af en webshop, som jeg havde, og som jeg havde lukket. Men jeg ville gerne holde unikarina i live. Kæresten havde længe forsøgt at lokke mig til at skrive en blog, men jeg var af den overbevisning, at det ikke var noget for mig. Men jeg kom i gang – og jeg blev vild med det.
I mange år har jeg været meget aktiv. Jeg har skrevet om stort og småt indenfor min kreative verden. De senere år har jeg sænket farten en del – og pt skriver jeg mest om det strik, som jeg får strikket.
I år blev også året, hvor livet ændrede sig. Vi solgte huset, hvor det store kreative værksted var, og det blev byttet ud med et mindre kreativt kontor. Det har været en dejlig forandring. Vi havde mange gode år i dét hus. Men vi var så klar til at komme videre. Lige nu bor vi til leje – og nyder de muligheder, som det giver. Vi har tid til at tænke over, hvad vi skal fremadrettet.
Jeg nyder stadig at være kreativ. Men jeg har som sagt sænket farten. Min tilgang til kreativiter er anderledes. De kreative idéer er der stadig. Muligvis får de lov til at blomstre op igen. Jeg vil stadig skrive her i ny og næ. Jeg er nemlig ikke klar til at slippe unikarina bloggen – eller lægge den i dvale.
Jeg er taknemmelig for jer, som læser med. Nye som gamle læsere. Jeg er taknemmelig for de kommentarer og mails, som kommer samt som er kommet i årenes løb.
Tak ♥
♥
♥
9 år på bloggen…
Tiden går stødt og roligt – og unikarina kan nu fejre 9 år på bloggen.
Det vil jeg naturligvis gerne fejre med en give away. Du har mulighed for at vinde et filtet gittersjal i sort med et strejf af rødt og hvidt.
Sjalet har jeg filtet efter min opskrift i det blødeste merinould.
Hvis du har lyst til at lune dig med det, så skriv en kommentar herunder.
Jeg trækker en vinder
søndag d. 28. oktober 2018
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailadresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.
Dette indlæg er ikke sponsoreret
unikarina er nomineret til DIY Awards 2017…
unikarina.dk er blevet nomineret til DIY Arwards 2017. Det er jeg naturligvis glad for.
Du kan være med til at afgøre, hvem, som skal vinde denne award. Det er nemlig læserne, som skal stemme. Du kan give unikarina.dk eller én af de andre nominerede en stemme ved at klikke på billedet og afgive din stemme.
Der er en pulje penge, som bliver fordelt mellem de nominerede. Disse penge vil jeg gerne donere videre til et godt formål, nemlig Kræftens Bekæmpelse.
Afstemningen slutter 27. december 2017
Vindere af give away…
Jeg har glædet mig til i dag – af flere årsager. Jeg har bl.a. været i saltbad med efterfølgende massage, så krop og sjæl har det godt lige nu. Men jeg har også glædet mig til at finde 2 vindere af min give away. Tak for jeres søde hilsner. Det glæder mig, at I enten gerne selv vil bliver bedre til at strikke – eller give glæden videre til en anden.
Jeg har trukket 2 vindere, som hver får tilsendt en strikkebog.
Henriette Torp skrev:
Den vil være så velkommen (^o^)
Har lige strikket min første sweater helt selv, uden at kunne få min mor til at strikke den færdig eller få hjælp fra min mormor. Har nok strikket den mindst 1 1/2 gang med alt det jeg har trevlet op. Må erkende, at der er rigtig mange strikke tekniske vendinger jeg ikke kender, så derfor tror jeg bogen vil være rigtig god til sådan en som mig (måske gør dem mig også venligere overfor familien under fremtidige strikke projekter (^o^) )
Gitte Dyrendal Rosenlund skrev:
Hyggeligt at følge med på bloggen.
Hvis jeg vinder bogen – skal den gå videre til min datter, der har sat sig for at ville lære at strikke.
Jeg har sendt en mail til jer hver for jeres oplysninger.
Tak til alle som deltog.
Håber I hver i sær nyder søndagen.
8 år på bloggen…
I dag for 8 år siden skrev jeg det første indlæg på bloggen.
Selvom jeg er stille i øjeblikket, så skal det fejres. Jeg har nemlig 2 skønne strikkebøger, som jeg gerne vil dele med jer.
Trine Kok har skrevet “Du kan stikke”. En bog for dig, som ikke har strikket før og mangler et godt sted at starte. Det er en bog med teknikker – samt videoer, som hjælper dig på vej. Der er fine begynderprojekter i bogen.
Bogen blev finansieret ved hjælp af fundraising. Det betyder, at én har et projekt, hvor der skal bruges penge. Herefter kan den, som har lyst, donere et beløb efter eget valg. Når det ønskede beløb er nået, kan projektet sættes i værk. I dette tilfælde kunne Trines bog blive trykt. Jeg kunne godt lide projektet, så derfor valgte jeg at donere nogle penge til det. Som tak fik jeg sendt et par bøger.
Jeg vil gerne sprede budskabet om at strikke. Så har du lyst til at lære at strikke? Eller kender du én, som du gerne vil byde ind i strikkens verden, så skriv en kommentar herunder. Jeg trækker lod blandt kommentarerne – og som altid, så kan alle deltage. Jeg trækker 2 vindere:
søndag d. 29. oktober 2017
Der er trukket 2 vindere
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailadresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.
Dette indlæg er ikke sponsoreret