Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’
Bolchebutik…
Kan I huske denne æske?

Den blev malet indeni med en smuk farve…
Nu gemmer der sig en bolchebutik indeni.

Søndag bestod også af perleleg af de smukke keramikperler, som jeg har købt hos Smykkeunivers. Jeg fik kombineret keramikperler med træperler – smukt holdt sammen med kulgekæder i sølv. Mulighederne er uendelige – men jeg endte med disse.



Lidt pynt til ørene blev det også…

Jeg er vild med udtrykket i keramikken og træet. Jeg kan lide det enkle. Jeg kan lide min nye bolchebutik…

De små acrylæsker er fra Søsterne Grene – og passer perfekt ned i æsken. De kan holde styr på de nye smykker – og give mulighed for nye og andre kombinationer.
Nyt til vaskeriet…
Vi har et påklædningsværelse (på dansk Walk in closet) i forbindelse med vores badeværelse. Her har vi en række vasketøjskurve stående, så vi kan sortere vores tøj, når det smides til vask. For at holde styr på, hvad der skal i de enkelte kurve, er der skilte på.
Jeg har været i gang med at nå bunden af vasketøjskurvene samt strygekurven – jeg har endda også fået vasket betrækkene til vores vasketøjskurve. Så jeg tænkte, at de trængte til et nyt skilt.

Der er 2 kurve til 40 grader – én til lyst tøj og én til mørkt tøj. Der er også en kurv til 60 grader.
Der er en kurv til uld.
Der er en kurv til strygetøj.
Der er en kurv til Afrodite. Hmmm så tænker I nok hvilket program, hun får i vaskemaskine. Intet. Hun snorkbobler bare i bunden af vasketøjskurven – her er nemlig ro og fred. Og som den forkælede kat hun er, får hun lov at få sin egen kurv!

















