Knasende opskrifter søges…
Det er ikke nogen hemmelighed – jeg er V.I.L.D. med småkager, knækbrød og kiks. Jeg elsker det sprøde og knasede… Og det har jeg gjort, siden jeg var barn.
Her er jeg omkring 3½ år – fanget i kagedåsen! På det første billede er der fest, ballade og glæde. Andet billede “Ups – var det nu også okay?
Jeg er stadig utrolig glad for småkager… i alle afskygninger. Jeg er vild med det sprøde crisp. Jeg er vild med havregrynskager, småkager med nødder og chokolade, kiks, biscotti, knækbrød, vaniljekranse, finskbrød, brunkager, ingefærkager… ja jeg kunne blive ved.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilken småkage, kiks eller knækbrød, som er din favorit. Fortæl mig hvorfor det er din favorit – og evt. historien bag opskriften! Er den fra din gamle farmor, en god kollega, et dameblad eller én du selv har fundet på? Send mig din favoritopskrift på mail: unikarina(@ unikarina(.)dk inden torsdag d. 30. september.
Jeg vil glæde mig til at afprøve jeres opskrifter – og jeg deler dem selvfølgelig gerne med jer andre.
Som tak trækker jeg lod blandt alle opskrifter, og vinderen får et forklæde til bageriet.
På forhånd mange tak…
Du er sød :-)
Jeg må vist lige i tænkeboks ….
Jeg har lige så lige idag fundet min opskrift frem på hjemmelavede knækbrød – jeg sender dig den senere i aften. :0)
Mange dejlige lørdagshilsner Louise
jamen…. jeg har en ynglingsopskrift på nøddemúsliknas!!
Det er hverken kage eller kiks, knækbrød eller biscotti, men det er verdens bedste og mest luksirøse kas at komme på sin morgenyoghurt sammen med lækre bær:
175 g mandler ( alle nødder er ubehandlede – dvs ikke smuttede:0))
175 g hasselnødder
175 g cashewnødder
Ristes på en tør pande sammen med:
80 g sukker
80 g revet mørk chokolade
kanel
Yogibrevte 1- 2 stk
kardemomme og hvad man nu kan lide!
Der kan tilsættes 175 g hørfrø ditto
God appetit!!
Morgenhilsner fra Karin
nå ja – nødderne hakkes naturligvis groft!!!
ynglings småkager – pt. må det være disse
Havregrynskager med Atwel
50 gr sukker
125 gr. Atwel – Perfect Fit
eller andet søde-og bagemiddel
125 gr mel
1 æg
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. bagepulver
150 gr. store rosiner
1/4 tsk. fint salt
1/2 tsk. natron
60 gr. flydende margarine
2 spsk. minimælk
100 gr. grove havregryn.
alt blandes – havregrynene kommes i sidst
sættes på plade med en spiseske – god afstand
ages ved 180grader ca. 10 min.
Hej Karina,
Jeg elsker selv at bage – gerne kager med et twist og en snært af gode krydderier. Derfor vil jeg dele en af mine absolutte yndlingskager med dig. Håber, du synes om dem :-)
Småkager med pistacienødder, rosmarin og orange…
Til ca. 70 stk
259 g. blødt smør
400 g. sukker
2 æg
2-3 spsk finthakkede grønne pistaciekerner
3 spsk finthakket rosmarin
1 spsk øko revet appelsinskal
450-500 g. hvedemel
1/2 tsk salt
3 tsk bagepulver
Pisk smør og sukker hvidt og skummende.
Pisk æggene i ét ad gangen.
Rør pistacier, rosmarin og appelsinskal i dejen og rør det hele godt sammen
Sigt og vend mel, salt og bagepulver i dejen og ælt den sammen.
Tril dejen til fire tykke ruller og pak dem hver for sig i film eller folie.
Bank rullerne mod køkkenbordet eller et skærebræt, så de bliver firkantede, og læg dem derefter i køleskabet natten over.
Skær dejen i tynde skiver, læg dem med 1 cm mellemrum på bagepladen og bag ved 190 grader i 5-7 minutter.
Lad kagerne afkøle på en rist og kom dem derefter på dåser.
Held og lykke! Og tak for en inspirerende blog. Du har stor andel i, at jeg er begyndt at være mere kreativ :-)
Med venlig hilsen
Katrine
Hej karina.
Min favorit er små mørdejssnegle, der er en småkage jeg bager til jul – det er dog ikke en typisk julesmåkage, så du kan sagtens bage den forår, efterår, sommer og vinter.
Jeg tror jeg har opskriften fra et blad – den eksisterer ihverfald i min kageopskriftmappe som et udklip. Her er opskriften:
Dej: 250 g hvedemel; 200 g smør; 100 g flourmelis, 1 tsk vaniliesukker og 2 spsk kakao.
Sådan gør du: Smuldr smør og mel sammen og bland flourmelis og vaniliesukker i (gøres nemt i en foodprocessor). Del dejen i 2 stykker, og ælt kakao i den ene portion. Rul de to dejstykker tyndt ud og læg den ovenpå hinanden. Rul dejen sammen som en roulade og stil dejen koldt en times tid.
Skær rouladen i ca ½ cm tykke skiver og læg dem på en smurt bageplade.
Bagetid: ca 7 min midt i en 200 graders ovn.
Hvis du laver en kæmpe portion dej, kan den sagten lægges i fryseren som “roulade”. Rullen skal tøes op ca 15 min inden den skæres og bages som beskrevet ovenfor.
Ja nu sider jeg og bliver lidt lækkersulten. Held og lykke med opskriften.
Hilsen Pia
Hej Karina. Jeg hygger mig rigtig godt, når jeg sidder og læser din blog. Syntes du er dejlig inspirende og meget kreativ. Jeg ved godt konkurencen er overstået, men jeg syntes alligevel du skal ha opskrift på disse
“Gingerkager” (ingefærkager) 20 stk: 225 gr mel, 1 knsk salt, 2 tsk stødt ingefær, 2 tsk bagepulver, 3/4 tsk natron, 125 gr. sukker,75 gr. smør, 2 spsk sirup, 1 æg.
Sigt mel, salt, ingefær, bagepulver, natron i en skål, tilsæt sukker og blandt godt.
Smør og sirup varmes i en gryde ved svag varme, afkøl til fingervarm
Pisk æg med smeltet smør og sirup og bland det i melblandingen. Bland alt godt sammen.
Rul dejen ud i en eller flere pølser, del i 20 stk og form til kugler. Sættes på bageplade med god afstand. Bages i forvarmet oven ved 170 gri 15-20 min. Afkøler på bageplade til de er så faste, at de kan flyttes over på bagerist. Kan holde sig sprøde i ca 1 uge i kagedåse.
Rigtig god fornøjelse
Helle: Tak for opskriften – glæder mig til at afprøve den. Elsker Ingefær