Forfatterarkiv
I Hendes Verden denne uge..
I denne uge har Hendes Verden et tema, som hedder “Det er hyggetid”. Her bliver min moderne lysmanchet vist frem. Den er fra arkivet – vi skal helt tilbage til 2012. Men det er stadig en moderne fortolkning…
Simba Balimba…
Tiden med den lille sorte Simba løber. Den løber hurtigt. Han vokser med lynets hast og bliver bare skønnere og skønnere.
Da vi valgte ham, skulle vi på nye katteeventyr. Afrodite var en “personlighed” med masser af finurligheder, som vi holdte meget af. Vi har bestemt fået en ny “personlighed”. Simba er en charmør og hyggetrold. Vi har ikke været vant til at have en kat, som ville hænge/ligge på arm. Det vil han gerne – når det passer ham. Afrodite miavede uden lyd – mens Simba har masser af lyd på. Han snakker hele tiden. Han har altid et eller andet at fortælle. Det er sjovt. Specielt når maden serveres, så lyder det, som om han er ved at dø af sult. Det er han langt fra. Han holder sig til, når vi er i køkkenet.
At lege under knitrende gavepapir er skønt…
Simba nyder også en lur i vindueskarmen…
Tid til en pause…
Hjælper gerne til ved computeren…
Når man har spurtet rundt i hele haven, så er det godt at finde en lille plet, hvor man ikke bliver forstyrret. Lige på printerreolen…
Kat og strik, som ligger til tørre er en dårlig cocktail…
Han er en sød og kærlig kat. Han er en stor killing med al det ballade, som det byder på. Vi nyder at have katteliv i huset…

























