Forfatterarkiv
En strikket pude…
Man kan vist ikke være i tvivl om, at jeg holder meget af grøn. Der er grønne elementer i vores hjem – for heldigvis holder kæresten også af den grønne farve. Sidste år malede jeg vores store stue. Her blev de 3 af siderne hvide – og den store endevæg blev grøn. Det var en tilvænningssag. Men jeg er blevet meget glad for den grønne farve. Den giver lidt hulestemning, når mørket falder på.
Vores indretning er holdt i primært sort og hvidt – krydret med nogle grønne elementer i form af vaser, billeder og puder. Jeg ville gerne tilføje en lille med- og modspiller. Jeg kan også godt lide rosa – og jeg synes, at det spiller godt sammen med det grønne. Jeg havde en smuk rosa i garnlageret – så jeg har strikket en pude.

En enkel pude i perlestrik. Jeg er vild med perlestrikkens struktur. Den står flot til målebåndspuden, som min mor har broderet.
Det spiller godt sammen med de andre grønne elementer i vores hjem. 
smukt viklebillede fra Astrid Skibsted
Den smukke, grønne glasvase med dutter – som står så flot til den store flotte skål, som var mine svigerforældres bryllupsgave for over 50 år siden.


Jeg holder af små, smukke detaljer i mit hjem.
Fede facts:
Opskrift: En hurtig strikkeprøve og en beregning… Jeg slog 100 masker op og strikkede rundt og rundt. Det passede til min pude på 35 x 35 cm
Garn: 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve sweet pea (desværre udgået) ca. 90g
Pinde: 4,5 mm /Knit Pro
Kommentarer: et nemt stykke strik på rundpind. Jeg er vild med perlestrik – og synes at det klæder garnets farve.
Du kan stadig stemme på unikarina…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg er nomineret til Blogprisen 2016 i kategorien “Håndværk og Kreativitet”. Det er jeg stolt af – og det gør mig meget glad, at andre synes om det, som jeg har lavet/laver. Jeg var også nomineret sidste år, så jeg var overrasket over igen at blive nomineret.
Der er forskellige kategorier, som er nomineret til “Blogprisen 2016“. Kig ind og bliv evt. inspireret til at læse med på andre blogs.
Det er ikke et dommerpanel, som afgør, hvem som vinder. Nej det er alle bloglæserne. Du kan også afgive din stemme. Klik på billedet herover og du kommer over til afstemningen. Jeg vil naturligvis blive glad, hvis du vil give din stemme på unikarina.
Afstemningen slutter 5. oktober 2016 1. november 2016

















