Forfatterarkiv

Folklore cardigan er færdig…

Så er Folklore cardiganen tør og klar til brug. Den bliver en favorit. Den er designet af Anne, som har skrevet en opskrift, som er lige til at gå til. Jeg har lavet nogle personlige tilretninger. Jeg synes, at den har været nem at strikke. Bærestykket er klart det sjoveste. Resten er lidt “slavestrik” – men det er jo en del af cardiganen, som man må tage med. Jeg ville gerne have strikket ærmerne med Magic loop. Men jeg finder ikke teknikken så magisk endnu. Mon ikke der kommer fremtidige projekter, hvor jeg kan øve mig? En anden teknik, som jeg skal have lært, er at strikkehæfte. Så slipper man for at hæfte omkring 70 ender i ærmerne. En smuk detalje er den belægning bagpå forkanterne. Den gemmer trådenderne væk og  beskytter kanten. Men den giver i høj grad et lækkert finish på det endelige resultat. Folklore færdig udgave

Fede facts:

Opskrift: Folklore Cardigan af Anne – købt lige her

Garn: Supersoft 100% uld fv. Silver Grey som basis, Damask, Clementine, Burnt Orange, Sunrise, Calypso, Dark Apple, Topaz, Allium, Peony og Aubergine, ca. 160g

Knapper: Fundet i gemmeren

Der er flere som har strikket eller er igang med at strikke Folklore cardiganen. Den får sit eget udtryk alt efter hvilke farver, som er valgt. Se her, her eller her. Der er sikkert flere rundt i blogland som er igang med eller har strikket Folklore.  

Garnrester

Næste projekt… ja jeg har jo en julegave på pindene, som skal gøres færdig.  Men jeg har en masse garnrester fra både Pine og Folklore, som frister. Så jeg sysler lidt med en idé om en trøje eller cardigan, hvor jeg bruger alle disse skønne rester. Annes opskrift kan godt blive udgangspunktet. Der skal tegnes og beregnes lidt. Mere om dette senere.

 

 

 

Om at være på forkant…

Og at holde tungen lige i munden. Der skal nemlig laves forkanter på Folklore cardiganen. Modellen er strikket på rundpind. Det betyder, at jeg skal klippe trøjen op for at kunne strikke forkanter. Det er en udfordring – jeg har nemlig ikke klippet et stykke hjemmestrik op før. Men nu var det nu. 

Folklore forkanterJeg syede først i hånden en farvet tråd, så jeg havde noget at sigte efter, når jeg skulle sy på maskinen. Der blev syet frem og tilbage på maskinen – med stor koncentration, for det skulle være lige. Og jeg skulle være sikker på at jeg havde fanget alle trådender.

Så kom det store øjeblik, hvor der skulle klippes! Jeg trak vejret dybt ind, holdt det, klippede – og det gik godt. Jeg overlockede kanterne for lige at være sikker! Men det er ikke nødvendigt. Anne har lavet en opskrift, hvor man på forkanten laver en belægning, som skjuler kanten. En meget smuk detalje.

I skrivende stund er Folklore cardiganen i vaskemaskinen – og jeg glæder mig til at se det endelige resultat. Jeg fornemmer allerede nu, at det bliver en farvorit!

 

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut