Forfatterarkiv
Jeg sysler med hemmeligheder…
Jeg er kreativ – jeg hygger med at lave julegaver. Men de er desværre hemmelige – så I må vente. Jeg har utrolig svært ved ikke at må vise jer, hvad jeg laver – men der er nogle, som læser med herinde, som er på min gaveliste! Men jeg lover, at når det har været d. 24. december, og gaverne er pakket op, så skal jeg nok løfte sløret for, hvad der blevet lavet. Men I kan få et glimt af afklippene!!!
Jeg har dog lige holdt en kort pause – jeg var nødt til at rydde op. Jeg har været kreativ nogle dage – og pludselig var der kasser med stof, trådender, sakse (som var blevet væk), nåle, stofbunker, en fyldt skraldespand… Og rodet fyldte for meget. Nu er der struktur på rodet igen – og jeg kan sysle videre med julegaverne!
Sneflokke kommer vrimlende…
Jeg synes, at sne er skønt. Jeg holder af frostvejr og gode gåture i sneen. Jeg synes, at snefnug er smukke. Jeg har lavet mine egne i perler. Det kan du også. De er ganske enkle at lave. 
Jeg har brugt Hama perler til at lave snefnug efter fri fantasi på perleplader og dernæst strøget dem. De kan hænge og pynte på træet, i vinduet eller på en pakke.

God fornøjelse…

















