Forfatterarkiv
Havehynder version 2…
I går fik jeg syet nye betræk til vores havehynder. Jeg havde lavet en prøvemodel – men det virkede ikke rigtigt. Det er endt med noget helt enkelt… Nemlig betræk i en smuk lilla farve – helt ensfarvet. Jeg synes, at de gør sig godt i alle vores små hyggekroge.

Jeg sysler med nogle farverige vattæpper, som kan bruges til at slikke sol på – eller til at varme sig med en kølig sommeraften.
De to vinduer på billedet øverst til højre er for øvrigt ind til mit kreative værksted…
I havens tegn…
De sidste par dage har vi været i haven. Der har simpelthen været så dejligt vejr.
Vi har forsøgt at sætte skik på haven, har plantet blomsterkrukkerne til, fået sået og plantet i urtehaven, så vi kan høste skønne, økologiske grøntsager og krydderurter. Vi har fået nye drømme om frugttræer.
Vi har suget energi ud af solen, slappet af, haft grill- og bålhygge – nydt livet. Vores kat Afrodite har hygget sammen med os. Hun følger os overalt – og forsøger gerne at komme i centrum, for hun vil gerne nusses om. 

Dagen i dag står på indehygge – for varmen og solen er forsvundet. Eller rettere sagt er ikke så intens som de foregående dage. Begyndelsen af dagen er gået med at flytte de bunker som har formeret sig, mens jeg ikke holdte øje! Resten af dagen skal bl.a. gå med at sy betræk til vores gamle havehynder. Som I kan se på det øverste billede, så er de godt slidte.
Nyd jer dag hver især…

















