Forfatterarkiv
Afsløring af grøn gave…
Tilbage i mine teenageår begyndte jeg at spille fodbold. Den ene af mine træner var en rigtig fodboldnørd. Altid entusiastisk og i godt humør. Vi fik efter et års tid ny træner – men den “gamle” træner begyndte selv at spille. Vi mødtes derfor til træning og kampe. Vi faldt bare i hak. De andre gad faktisk ikke rigtig at sidde i samme bil som os, når vi skulle køre til og fra kamp – vi skulle nemlig lige vende verdenssituationen.
Dette venskab fortsatte, selvom jeg flyttede fra byen og stopede med at spille fodbold. Min veninde er stadig en fodboldnørd – og meget aktiv i den lokale klub. Jeg så på et tidspunkt en fed idé til en gave til min veninde – helt i hendes ånd. Vil I gerne se, hvad den grønne gave er?

Det er simpelthen en bakke med en fodboldbane. Idéen er ikke min – men jeg har selv malet bakken og de hvide striber. Da jeg besluttede mig for at lave bakken selv, havde jeg svært ved at finde en træbakke. De var udsolgt fra de genbrugsbutikker, som jeg kom forbi. Så ringede jeg til min mor – og selvfølgelig havde hun en bakke på lager, som jeg kunne få.
Min veninde har, som sagt, først fødesldag i slutningen af august. Men VM-feberen raser nu på det allersidste, så hun skulle have den før tid. Desuden så er hun også kendt for at være en festabe – så mon ikke hun og hendes forboldhold holder en fest eller to i løbet af sommeren? Når træningen starter op igen, kan de jo lige snakke lidt taktik over bakken!
FINURLIGE FACTS:
Idé: Fodboldbakken er “desværre” ikke min egen idé – men er fundet lige her. Men den er vist udsolgt – da jeg ikke kan finde den på deres side.
Materialer: 1 stk. Teakbakke, Sandpapir, Spraymaling (græsgrøn), Grunder, Acrylmaling (hvid) samt tynd pensel.
Fremgangsmåde:
#1 Først har jeg slebet bakken – og dernæst vasket den ren.
#2 Bakken fik en lag grunder. Dette gør, at der ikke skal bruges så meget “almindeligt” maling.
#3 Bakken er malet med flere tynde lag grøn maling – udenfor i skyggen.
#4 Selve fodboldbanen er malet med acrylmaling med en tynd pensel. Skriv evt. en hilsen bagpå bakken. Mine streger har et “rustik” look – sådan som det er på de “lokale” fodboldbaner!
P.S. Min veninde blev meget glad for bakken – og den har været i brug.
Vindere af fødselsdagsgive away…
Så blev det dagen, hvor jeg kan tilføje endnu en perle på snoren af mit liv. Jeg har lavet en fødselsdagsgive away, hvor I skulle gætte min alder.
Der er 3 heldige, som kan vinde følgende:

I var meget enige – og mon I så gættede rigtigt?
Jeg bliver…
Der er rigtig mange, som har gættet med – og det er rigtig dejligt. Der er mange, som jeg kender – men også mange nye ansigter. I har skrevet mange søde kommentarer – 1000 tak for dem.
Men nu til det I alle venter på – nemlig trækningen af de 3 vindere. Det var meningen at det skulle have været en trækning på video – filmet på min nye skønne bænk. Men vejret er regnfuld her – så det blev til følgende: 
Første præmien er en shoppingbag – så du sparer plasticposen, når du handler og hermed skåner miljøet. Den er syet i et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med lilla foer.
Vinderen er nr. 50, som er Sandie – som skrev:
-
Tillykke med den kommende fødselsdag, hvor jeg gætter på at du bliver 37 år Super lækre præmier!
Anden præmien er en firkantet taske –kan evt. bruges som toilettaske eller holde styr på andre småting. Den er syet i endnu et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med røde detaljer.
Vinderen er nr. 30, som er Dortes Livsnoter – som skrev:
- Kære Unikarina – 37 må det være og tak for ugentlig inspiration – du er allerede et link på min blog med livsnoter – HIPhipHuRRA..
Tredje præmien er en nålepude – så du kan holde styr på dine nåle, når du selv er kreativ. Den er syet i rester fra diverse projekter.
Vinderen er nr. 41, som er Sara – som skrev:
- næste perle på snoren må være perle nummer 37, en alder jeg rent faktisk glæder mig til, er heller ikke typen der frygter min alder, jeg nyder bare at kunne lægge et år mere i i rygsækken med gode og dårlige oplevelser. tillykke med den snart kommende dag. Kh sara
STORT TILLYKKE til vinderne – jeg sender jer en mail, så jeg kan få jeres adresser.
Til alle jer andre – endnu en gang mange tak fordi I gættede med og 1000 tak for alle hilsnerne med lykønskninger og rosende ord.

















