Forfatterarkiv
Fotokunst på væggen…
Vi har været i gang med en minirenovering af vores badeværelse og påklædningsværelse. I efteråret fik vi malet, skiftet bordpladerne ud med egetræ samt ny vask, armatur og spejl. Vi kan lide naturmaterialer som eg, teak, læder og de gyldne fliser, som er på gulvet. Vi kan lide strand, skaller og sten.



Påklædningsværelset (på ny-dansk Walk-in-closet) holder styr på vores tøj og vasketøj. Det skønne Marimekko bruseforhæng er et skøn genbrugsfund til en slik.
Vi havde snakket, om at vi gerne ville have nogle naturbilleder op. Det var naturligt at kigge i vores eget fotoarkiv fra vores mange ture i naturen. Det er nemlig her, at vi lader op, bliver fascineret og inspireret. Vi har valgt 3 fotos ud, som er blevet trykt til plakater.
De var så meget flottere i virkeligheden end forventet. Så smukke farver og tydelige detaljer.
De skulle naturligvis i egetræsrammer, så der kunne skabes en sammenhæng med bordpladerne.
De er nu hængt op. Det er blevet så godt – dog er det svært at tage billeder uden refleksioner.
Udsigt fra Rubjerg Knude Fyr samt Mariagerfjord

Øster Hurup
Ved vasken er der smukke søpindsvin…

Det er rigtig dejligt at hænge egen fotokunst på væggen. Foruden at billederne er skønne, så gør det også, at man dagligt bliver mindet om de gode oplevelser.
Det er nok ikke det sidste fotokunst, som kommer op i vores hjem.
Praktiske informationer:
Billederne er fremkaldt hos www.pixum.dk
Rammer er fra www.desenio.dk
Søpindsvinetegning er fra www.boasgrafik.dk
Ovenstående er IKKE sponsoreret – blot min egen begejstring
Vintervarm er færdig…
I julegave fik jeg bogen “Egostrik” af Lene Holme Samsøe. Der er mange smukke modeller i bogen og flere på min strikke-ønskeliste. Den første er strikket og klar til brug. Det blev modellen Vintervarm, som er så smuk i al sin enkelhed. Smukke indtagninger på bærestykket som gør det hele.

Vintervarm strikket på pind 9. Det er noget af et skift fra pind 3,5 mm, som blev brugt til Søster Fie sweateren. Jeg er ikke imiddelbart vild med de tykke pinde. Jeg spænder i hænderne – og synes måske også at mine pinde er spidse, som gør at jeg blev øm i pegefingeren, når jeg skulle skubbe til pinden. 

På tykke pinde går det hurtigt, og snart var Vintervarm klar til vask. Jeg vasker altid min strik før brug. Så falder maskerne på plads og evt. urenheder forsvinder, og den bliver lækker til brug.
Jeg har fået nogle fine mærke, som jeg synes kunne være fint på strikken. Jeg startede dog op med at sy mig selv med…
På med læsebrillerne – og det gik bedre.
Vintervarm er en tyk sweater. Enkel og smuk. Jeg tænker at jeg kommer til at bruge den rigtig meget til foråret istedet for en forårsjakke.

Fede facts:
Opskrift: Vintervarm fra bogen “Egostrik” af Lene Holme Samsøe
Garn: Strikket med Sandnes garn Tykk Ull, 100% uld, 50 g/35 m , forbrug i alt ca. 700 g.
Pinde: 9 mm samt 8 mm /Knit Pro
Kommentarer: Jeg er som sagt vild med det enkle i denne strik. Indtagningerne på bærestykket er så fine – og jeg tænker, at det kunne være sjovt at arbejde videre med denne form for indtagning.

















