Forfatterarkiv
Forklæde til min nevø…
Vi har kreative gener i familien – i alle generationer. Det er så dejligt med en fællesfaktor foruden at have det “samme” blod i årerne. Min lille nevø er nu en ung fyr og har gennem årerne tegnet meget. Nu tegner han endnu mere – han er nemlig kommet i lære som tatovør. Han ønskede sig et forklæde, som han kunne bruge, når han tatoverede, så hans tøj kunne være beskyttet mod blækpletter. Hans mor havde fortalt mig, at han godt kunne lide det forklæde, som er i Stof og Stils katalog forår/sommer 2018.
Vi skulle være sammen i weekenden, så mosteren var hurtig at sy forklædet, så han kunne komme til at tage det i brug.



Forklædet er enkelt med detaljer som store lommer til diverse løsgenstande samt læderstropper. Det står i kataloget som grillforklæde – men jeg er sikker på at det kommer til at fungere godt som tatovør-forklæde.
Villainess sjal er færdigt…
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med sort og hvidt – gerne kombineret i striber samt sjaler. Så jeg har strikket et skønt sjal med lækre detaljer.



Det er supernemt at strikke – og det er sjovt med de forskellige sektioner, som strikkes med vendestrik og udtagninger. Jeg har strikket den på mindre pinde og alternativt garn, så den er mindre end originalen. Men det er perfekt.
Det er et lækkert sjal med skønne detaljer – og det kan sættes på forskellig vis.
Fede facts:
Opskrift: Villainess af Lisa Mutch, Northbound Knitting
Garn: Strikket med supersoft garn, 100% ren ny uld, 575 m/100g sort og hvid, forbrug ialt ca. 95 gram
Pinde: 4,5 mm/Knit Pro

















