Forfatterarkiv
Nyt strik…
Bare rolig. Jeg er ikke færdig med at strikke ærmer til min cirkelstrikkede jakke endnu. Jeg har bare købt mig et stykke lækkert strik. Sådan en råhvid sag i lammeuld, angora og viscose – krydret med en masse skønne kruseduller. Enkel med en skøn detalje – som passer til både jeans og nederdel.

Jeg er helt vild med de skønne kruseduller – og de har allerede inspireret mig til et eksperiment.
Den er fra Vila…
Det bliver SÅ godt…
Jeg har lige færdiggjort selve “kroppen” på den cirkelstrikkede jakke. Jeg startede med 10 masker og sluttede med 480 masker. Der var lang vej rundt til sidst. Det var tungt og varmt at sidde med. Jeg har lige prøvet den – bare for at få en fornemmelse. Det bliver SÅ godt…

Jeg vil skynde mig at slå masker op på mine turbopinde til ærmerne. For jeg glæder mig så meget, til denne jakke er færdig. Den kommer jeg til at bo i.
Jeg synes, at det har været kedeligt at strikke de mange, lange retriller. Jeg har været træt af de sorte fingre, som jeg får, fordi garnet smitter af. Men det bliver SÅ godt… så det er allerede glemt.
Ha’ en fortsat god aften. Jeg er på vej ind til mine strikkepinde, for jeg har et projekt, som skal være færdigt! Nu…

















