Forfatterarkiv
Valg…
I livet findes der mange valg. Der er store og små valg at træffe. Nogle alvorlige, andre kedelige og nogle sjove. Men jeg står overfor et valg – hvor jeg gerne vil høre jeres mening. Vi er heldigvis i den mindre alvorlige ende af valgskalaen – jeg skal have valgt knapper til min Comfort Cardigan.
Jeg har haft cardiganen i et stykke tid – og har brugt den meget. Rigtig meget. Den er et total hit. Jeg har brugt den åben – eller med en sjalsnål. Men nu synes jeg, at den trænger til knapper. Mit første oplæg var 6 knapper – alle fundet i knapkassen. I kom med jeres mening.

Så tog jeg min mor og søster på råd – og nu er jeg nede på to.

Jeg havde en lille knap i fimo fra Engleriet – skøn og kreativ. Den kom med i sidste runde – men den skulle være større. Jeanette har lavet en større knap til mig – desværre med en masse besvær i processen! Jeg synes nu godt om resultatet – den er skøn.
Men jeg kan også stadig lide træknappen.
Cardiganen ligger i det kreative værksted – jeg flytter lidt rundt med knapperne. For jeg kan faktisk lide dem begge. Hvad synes I?
Sshhhhh jeg vil ikke forstyrres…
I dag skal jeg være A L E N E hjemme. Jeg trænger. Jeg skal mærke stilheden. Jeg skal høre højt musik – og synge med. Jeg skal være alene – og kreativ. Jeg har advaret nærmiljøet om, at hvis de kommer forbi – så bliver de ikke lukket ind. Jeg er stået tidligt op – for dagen skal udnyttes til fulde.
Jeg har planer i det kreative værksted. Jeg har en række projekter, som jeg gerne vil nå. Der er projekter til mig selv – og en række gaver. Jeg vil nyde kreativitetens nærvær – jeg vil fordybe mig. Bare være…

Billedet viser lidt af ingredienserne til mine projekter.
Dette stykke slatten strik skal gøres spændende og nyttigt. Det skal tilføjes et strejf af grønt.

Kom evt. med et bud på, hvad det skal blive til
Nyd jeres dag hver især…

















