Forfatterarkiv
In the loop cowl er færdig…
2018 sluttede af med en stribet trøje – og 2019 startede med et stribet tørklæde. Der har været strikket lidt her og der, da energiniveauet ikke har været så højt. Det har også været færdigstrikket og klar i et stykke tid – men nu har jeg endelig fået taget billeder.

Ved striber er der altid nogle ender at hæfte




Fede facts:
Opskrift: In the loop cowl af Melissa Cluow, Espacetricot – opskriften er på engelsk samt gratis.
Garn: Strikket med supersoft garn, 100% ren ny uld, 575 m, sort 48 g, Bleached white 37 g, Rosa 25 g, Silver grey 40 g samt grøn 6 g
Pinde: 3,5 mm/Knit Pro
Kommentarer: Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk. Jeg har nemlig brugt alternativ garn – og derfor ændret pindestr. samt maskeantal.
Læderkursus…
Lørdag gik turen gennem sneen til Randers, da jeg skulle på læderkursus. Jeg har arbejdet en lille smule med håndsyning af læder, men jeg kunne godt tænke mig at snuse til håndværket.
Det var Made in Denmark Workshops, som afholdte kurset, Først var der en lille bunden opgave, hvor vi kunne prøve nogle teknikker af.

Jeg fik lavet en nøglering, hvor der bestemt var plads til forbedring på stingene. 

Jeg havde tænkte at jeg ville sy en taske. Men jeg blev hurtig enig med mig selv om, at jeg gerne ville have lidt mere erfaring, før jeg sprang ud i det. Så jeg fik lavet en kurv, som passer til det forskellige nips, som ligger under sofabordet.

Det var sjovt at prøve. Men også svært, så det kræver lidt øvelse. Der er så mange fede ting, som man kan lave.
Har du fået lyst til at prøve at lave læderting, så holder Made in Denmar Workshops løbende kurser. Du kan finde oplysninger på enten Facebook eller Instagram
N.B. Dette er IKKE et sponsoreret indlæg – blot min egen glade anbefaling

















