Forfatterarkiv
For god ordens skyld…
Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for alle “fødselsdagshilsnerne”. Men jeg kan se, at der er flere, som tror, at det er mig, som har fundet på at brodere QR-koderne.
Så for god ordens skyld vil jeg blot nævne, at det er ikke mig, som har fundet på det. Men det er derimod en idé fra Broderi Moderne, som ligger i Århus.

Jeg er vild med det grafiske udtryk i QR-koderne. Jeg synes, at det er en fed idé at transformere det til broderi.
Simplest sweater er færdig…
Simplest sweater er færdig. Den er enkel og smuk. Den vil gøre sig godt til jeans – eller nederdel. Den kommer til at lune mig i vinterens løb.


Man kan lige ane det enkle hulmønster i bærestykket.
Trøjen er simpel at strikke – det siger navnet jo. Men strikkeriet drillede mig dog lidt undervejs. Måske er det, fordi jeg ikke duer til simple opskrifter! Først drillede bærestykket – men det blev endelig som det skulle, og jeg kunne komme i gang med selve kroppen. Det gik godt med indtagningerne. Så godt, at da jeg skulle i gang med at tage ud – fortsatte jeg med at tage ind. Det opdagede jeg heldigvis hurtigt og skulle kun strikke nogle få omgange tilbage!
Da jeg så skulle lukke kanten af forneden på kroppen – så synes jeg, at kanten rullede for meget. Jeg forsøgte mig med forskellige aflukningmetoder. Jeg spurgte jer til råds. Men jeg er endt med at hækle en kant rundt – håber den holder kanten på plads, så den ikke ruller. Dernæst blev det første ærme for langt, da jeg havde været opslugt af en krimi i TV. Ærme 2 blev på forunderligvis til uden drillerier.
Efter de hæklede kanter – så fik Simplest Sweater en mild uldvask, så maskerne kunne falde på plads. Nu er den tør og klar til brug.
Fede facts:
Opskrift: Simplest Sweater af Juliet Romeo Juliet
Garn: Blackhill højlandsuld chunky, farven er skifer, forbrug ca. 300 g – garnet er købt hos Garnudsalg
Pinde: 6 mm /Knit Picks – samt en hæklenål!
Kommentarer: Nem at strikke – hvis man bare læser, hvad der står i opskriften samt koncentrere sig lidt. Opskriften kunne godt gå hen og blive en basisopskrift – dog med nogle få tilrettelser.

















