Forfatterarkiv
Kreative dage…
I denne weekend er der Kreative dage i Fredericia. Jeg kan se rundt omkring i blogland, at rigtig mange skal på denne messe. Jeg vil også gerne. Jeg vil rigtig gerne mødes med jer – møde jer IRL, netværke med jer og lade kreativiteten sprudle. Jeg vil rigtig gerne se en masse kreative idéer og blive inspireret. Jeg vil rigtig gerne bare hygge i det kreative miljø. Men… der er bare lige dét.
Der er alt for mange mange mennesker… Min kreativitet får ikke lov til at springe ud – for den bliver bremset af al min irritation på alle de mange mennesker. Nu skal det ikke lyde, som om jeg er menneskesky. Men jeg har rigtig svært ved en masse mennesker i flok, som slentre afsted – som lige pludselig stopper op uden at tænke på, at der går nogle bag dem. Dem med store rygsække som vender sig – uden at tænke på at der er andre i nærheden, og man nærmest bliver væltet omkuld. Dem som kigger med over skulderen, mens man kigge på noget – dem som bryder ind min kreative zone, fordi de næsten ikke kan vente med at få lov til at se det, som jeg kigger på! Jeg bliver så irriteret – jeg hygger mig slet ikke, og jeg får ikke noget kreativt ud af det!
Jeg må erkende, at jeg får ikke noget ud af disse messer. Desværre. Jeg ville rigtig gerne. Så derfor ses vi ikke på Kreative dage i Fredericia – jeg holder nemlig kreative dage herhjemme i mit kreative værksted! Her kan min kreative energi får lov til at sprudle…

Men til jer som skal afsted – jeg håber, at I får en rigtig hyggelig dag. Jeg glæder mig til at kigge forbi jer og se, hvad I kan berette om turen.
Dagens detalje…
Dagens mix – varmt og godt med strik og tyl! Praktisk og prinsesseagtigt. Man er vel lidt praktisk med hang til lidt feminint…

Rå strik med en lille detalje – mit favoritbånd
Lilla tylskørt og lange strikkede strømper
Min egen hjertering
Ha’ en rigtig dejlig weekend…

















