Forfatterarkiv
Stribet pude…
Jeg er vild med striber. Gerne sorte og hvide. Jeg har fået strikket et lille betræk til en pude, som jeg bruger i stuen.



Fede facts:
Opskrift: Ingen – bare 100 masker og rundet og rundt
Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn 575m/100 g i black og bleached white. Forbrug i alt ca. 102 g
Pinde: 4,5mm /Knit Pro
Kommentarer: note til mig selv – husk at endestriber kun skal strikkes halv højde. Når de syes samme, bliver de til dobbelt højde.
Årets gang med strikkepindene 2019…
Godt nytår til dig, som læser med. Håber at det nye år har taget i godt imod dig – og du er klar til nye oplevelser i det nye år.
Traditionen tro kigger jeg tilbage på årets gang med strikkepindene.
2019 blev et meget stille strikkeår. Vi solgte huset i begyndelsen af året – og det betød, at vi skulle pakke mange års liv ned. Vi skulle flytte i mindre, så meget naturligt skulle vi rydde op i vores ting. Noget er kommet med, andet sendt til genbrug eller givet videre samt noget på lossepladsen. Det har været en sund proces at få kigget på de mange ting, som man meget nemt kan få samlet til huse.
Året startede med et halsrør “In the loop cowl”
Så holdte jeg en frivillig strikkepause, mens vi pakkede ned samt ud. Men da sommerferien kom, kom strikkepindene frem. Det første strik blev Sorbet cardigan. 
En cardigan som jeg er meget glad for. Jeg kan godt lide farvespillet.
I sommerferien blev det også til endnu en trøje. Nemlig Mohair sweater, som jeg har strikket før, men denne gang i en lys grå udgave. 
Herefter blev det til endnu en grå, klassisk trøje med et sølvstrejf – Striber My Size.
Jeg købte noget smukt håndfarvet garn – og det kom der den smukkeste rosa striksweater ud af. 
Garnet spiller så smukt – og denne sweater har jeg brugt rigtig meget. Den passer perfekt til både bukser og nederdele.
Året sluttede jeg af med den grønne The cardigan
Jeg har nydt mit strikkeår, selvom det ikke er så udnyyerigt, som tidligere. Men det er heller ikke det vigtigste. Jeg sætter stor pris på processen – og mit tøjskab kan heller ikke bære at speedstrikke.

















