Forfatterarkiv

Hjælp til forkanter…

Jeg er i gang med forkanterne på min lange cardigan. Jeg synes, at det er smart at man bare kan strikke derudaf – rundt og rundt med lynets hast. Men jeg må indrømme, at jeg synes faktisk, at det er rigtig kedeligt at strikke forkanter – samt belægning. Jeg synes, at det tager lang tid.

 

Men jeg har strikket den ene forkant – samt belægningen bagpå. Denne er jeg ved at sy langs kanten. Det ser rigtig fint ud. Men så sniger der sig en lille tvivl ind. Er kanten nu rigtig? Skal den være “strammere” eller er den tilpas?

 

Forkanten er strikket i 2 x 2 rib. Som sagt så ligger den pænt. Men jeg bliver i tvivl. Denne tvivl vil jeg gerne til livs, inden jeg strikker den anden side. Er der nogle, som har strikket forkanter med god erfaring. Vil du dele din erfaring? Er der nogle gode tricks, som bare sikre, at man får flotte forkanter.

På forhånd mange tak.

Jeg hækler…

Eller jeg må hellere sige, at jeg hæklede. Jeg er i gang med at rydde op i mit garn – og dér i mængden finder jeg mit hæklede tæppe. Eller begyndelsen til et hæklet tæppe.

 

De, som kender mig, ved, at jeg kun kan hækle lidt. Det falder mig ikke let – og jeg spænder helt vildt blot efter en kort række. Jeg synes, at hækling er superflot – og man kan lave rigtig mange smukke ting.

 

For nogle år tilbage ville jeg pludseligt hækle et tæppe. Hvor svært kunne det være – og hvor lang tid kunne det lige tage? Jeg var optimistisk. Det skulle ikke blot være et lille slumretæppe. Næ det skulle være et stort tæppe, som man kunne svøbe om sig. Jeg købte en masse sort bomuldsgarn – og gik i gang.

 

Jeg har hæklet 12 x 150  cm.

Et tæppe kan man vel ikke kalde det. Nok nærmere et bredt bælte.

 

Tæppet er hæklet i fuld bredde. Ikke nogle små firkanter – som man så kan sætte sammen til sidst. Ikke nogle små projekter, som deler det STORE projekt op – og gør det mere overskueligt.

 

Jeg hæklede på det på længe siden. Jeg tror ikke, at jeg på nogen måde kan huske, hvordan det skal gøres. Jeg gad godt, at tæppet blev færdigt. Men jeg er i erkendelsernes tid – det bliver ikke mig, som gør det. Jeg vil hellere strikke – og ikke i bomuldsgarn.

 

Der er flere muligheder. Første mulighed er at lade det ligge mange år endnu  – og stadig drømme om, at det bliver færdigt. Anden mulighed er, at der sidder en hæklegal kvinde derude, som vil hækle det for mig.  Tredje mulighed er, at jeg sælger garnet – og en anden får noget skønt ud af garnet.

 

Der er 16 nøgler – samt 2 nøgler i det hæklede stykke.

 

Har du lyst til at hækle mit tæppe færdig, så lad mig høre.

 

Har du lyst til at købe bomuldsgarnet 8/4 – alle 18 nøgler inkl. fragt 200 kr. – så lad mig høre.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut