Forfatterarkiv
Imellem overspringshandlingerne…
Jeg har lavet en masse overspringshandlinger. Jeg gad nemlig ikke rigtig at strikke den anden forkant på min lange cardigan. Men jeg vil jo også gerne have projektet færdigt – så imellem overspringshandlingerne i dag fik jeg strikket forkanten samt belægningen bagpå. Alle rå kanter er nu gemt væk.

Nu skal jeg bare have strikket ærmerne – så har jeg mig endnu en lang cardigan.
I går aftes, da jeg ikke kunne lave forkanter pga. manglende dagslys, fik jeg lavet et lille projekt. Det er ikke færdig endnu, så I får kun lov til at se en lille del af det.

Ha’ en dejlig aften…
Kreativ give away…
Jeg har jo ryddet op – og der i blandt mine mange kreative nipserier, fandt jeg ud af, at der var en del af mine ting, som jeg godt kunne dele med jer. Jeg har lavet en bunke – som jeg udlodder i en kreativ give away.
Du kan vinde følgende:

1. Stribet bånd
2. Læderblomster i sølv
3. Hæklede blomster
4. Magnetlåse
5. Sølvkugler
6. Trykknapper i 2 størrelser
7. Marineblå knapper
8. Grøn og orange bånd
9. Sølvbånd
10. Sølvtråd
11. Turkis uldtråd
12. Gult anoraksnor
13. Beige bånd
Har du lyst til at vinde disse kreative nipserier, så skal du blot lægge en kommentar under dette indlæg. Lad mig evt. høre, hvad du vil bruge de kreative ting til.
Vinderen af denne give away trækkes
LØRDAG D. 28. JANUAR
Jeg håber, at du har lyst til at lege med…

















