Forfatterarkiv

Først og fremmest 1000 tak for alle jeres søde ord og lykønskninger til min 3-årdag her på bloggen. Jeg har læst alle jeres hilsener – de luner og giver mig smil i hjertet.

Jeg er glad for alle, som havde lyst til at lege med.  Som altid ville jeg ønske, at jeg kunne sende en lille gave til jer alle – men sådan er gamet ikke. Der er én, som vinder. Eller faktisk bliver det to… for jeg har 2 tallerkener tilbage i pakken, som jeg kan tegne på.

Jeg har haft gang i random.org – og de heldige blev:

Lene Møller, som skrev

Jubiiiii jeg vil gerne være med i forsøget på at vinde en af dine fine tallerkner!
Fed blog, hvor der er masser af flotte kreative ting og inspiration til os andre.
Vh Lene

og

Miri – også kendt som Losarinas mor, som skrev

Tillykke med de første 3 år!
Og tak for alt den skønne inspiration, du deler med os

Tillykke til de to vindere – jeg har sendt jer en mail, så jeg kan få jeres adresser. Og tak til alle jer andre…

Den anden dag fortalte jeg, at jeg næsten var færdig med min grønne udgave af Line Break. Men jeg tøvede, da jeg ikke var sikker på, om der var garn nok til kanten. Kantborten består af et vist antal hul-rækker – og dette antal, kan man selvfølgelig selv bestemme, hvor mange det skal være. Men jeg havde en fornemmelse af, hvor bred jeg gerne ville have kantborten – for at det passede til selve sjalet.

Men som sagt – så havde jeg en fornemmelse af, at der ikke var nok garn. Det var ikke muligt at købe mere garn, da det er et håndfarvet garn – hvor der kun var de to fed, som jeg købte. Jeg tøvede, fordi jeg havde på fornemmelsen, at jeg måske skulle “strikke tilbage”, fordi garnet slap op midt i det hele.

Men jeg ville jo gerne have sjalet færdigt. Farven er rasende smuk – og jeg er vild med Line Break’s facon. På mit arbejde har vi en vægt, som kan måle i detaljer og små mængder.  Jeg vejede garnnøglen – strikkede en pind frem og tilbage. Så havde jeg vægten på, hvor meget der blev brugt. Herefter kunne jeg beregne, hvor mange rækker, som jeg kunne strikke…

Phew siger jeg – for der var nok.

Helt præcist er der 1.5 meter tilbage.

Eller hånden på hjertet – der blev strikket, så der var nok. For havde jeg haft 15 gram garn mere – så ville jeg have taget nogle flere hul-rækker.

Sjalet er færdigt – nu skal det vaskes og nåles op, så den smukke og asymmetriske facon kommer til sin ret.