Forfatterarkiv
Bunden er nået…
Jeg har nået bunden. Altså på mit strikketøj. Forårsstriberne har fået en bue.


Jeg har hæftet alle enderne på selve bullen (kroppen) – så er det nemlig overstået.
Nu er det kun ærmerne, som mangler. Jeg er gået i gang med det ene – men i går var jeg i skønneste selskab, og strikketøjet var fundet frem. Men jeg snakkede alt for meget til at kunne holde styr på striber og indtagninger.
Buksekrise…
Jeg er havnet i en buksekrise. Mine absolut yndlingsbukser har givet udtryk for, at de er ved at være brugt. Meget brugt. Der er kommet hul på det ene knæ – og ikke på en cool måde, så det bare kan være der.
Jeg tog en hurtig beslutning og forlængede buksernes liv. Jeg klippede benene af – og nu kan bukserne bruges til sommershorts. Det er jo ikke en krise.

“Krisen” består i, at det ikke er sommervejr, som er på vejrudsigten. Så jeg skal have fundet mig nogle nye sorte bukser. Når man skal – og ikke er vild med at købe bukser, så kan det være en udfordring.
Men jeg endte faktisk med 2 par. Ikke særlig sorte. Men de er forårsagtige. De sorte bukser dukker nok op lige pludseligt.

Klassiske grå – som passer til mine forskellige grå strik.

Leopard i nye farver. Smuk mintgrøn med gråt mønster. Lidt forårsjov som også passer til al min grå strik.

















