Forfatterarkiv
Stille projekter…
Forrige weekend fortalte jeg, at jeg var kommet et godt stykke vej på Friendly Fair Isle Sweater. Men ærmerne var for korte. Jeg pillede ærmerne på. Jeg har ladet projektet ligge, for jeg overvejer, om det ikke skal være en cardigan istedet. Nogle gange så skal der også være rum til at overveje.
Men der er blevet strikket på noget andet. Anne, som jeg har mødt på Instagram, havde forelsket sig i et tørklæde. Men hun kan desværre ikke strikke eller hækle mere på grund af en skadet tommeltot. Anne og jeg har mødt hinanden kort – vi bor begge omkring den smukke Mariagerfjord. Anne er et meget omsorgsfuldt menneske – og jeg ville gerne indfri hendes ønske.

Opskriften er fra designstrik.dk. Der strikkes striber – nogle er på tværs og andre den anden vej.
Lige før weekenden dukkede der nogle sybøger op, så søndag hyggede jeg med the, strik og planlægning af min forårsgarderobe.

Det er et par bøger, som jeg har fundet på amazon. De er fyldt med smukke modeller, hvor der er draperinger på forskellige måder. Jeg elsker de japanske sybøger. Udover smukke modeller, som er så finurlig godt fundet på, så er bøgerne så smukke at læse i.

Der er flere modeller, som jeg er forelsket i – specielt denne kjole.

Jeg glæder mig til at skal i gang med syprojekterne. Man skal holde tungen lige i munden – for der skal laves folder og draperinger de rigtige steder og på de rigtige måder. Men det bliver sjovt og udfordrende.
Så langt, så godt…
Jeg strikker lidt on-off. Nu havde jeg endelig fået strikket begge ærmer, så jeg kunne komme i gang med det sjove bærestykke på Friendly Fair Isle Sweater. Men jeg havde en fornemmelse af, at ærmerne var for korte. Så jeg fik lige prøvet den på.
Ganske rigtigt så er ærmerne for korte. Meget.

Det er derfor, jeg helst vil strikke oppefra og ned. Så kan man bedre prøve undervejs og strikke til, det er langt nok. Men mønstret i bærestykket er “lus” – og de vil være smukkest, hvis de vender spidsen ned!

Nå men jeg piller op. Og prøver igen. Måske.

















