Forfatterarkiv
Vinder af filtet sjal…

Af hjertet Tusind Tak for alle de søde kommentarer, som I har skrevet, da I lagde et lod i puljen for at vinde det lyserøde sjal. Jeg har læst hver og én – og har smilet stort. Det glæder mig, at I læser med. Det glæder mig, at I bliver inspireret. Tak.
Der var rigtig mange, som gerne ville svøbe sig i det lyserøde sjal – og det glæder mig. Men desværre er der kun én, som er den heldige.

Det blev lod nr. 12, som skrev:
Tillykke med de 5 år. Jeg følger dig med stor fornøgelse, men er ikke god til og få kommenteret. Men du er en god kilde til inspiration. Hvis jeg skulle være heldig og vinde skal min datter have dit smukke sjal. Da hun fylder 18 år d. 1 nov.
Hilsen Henriethe Lauridsen
Som I kan læse, så er det ikke Henriethe selv, som skal have sjalet – men derimod hendes datter, som fylder 18 år i dag. Tillykke til Henriethe – men bestemt også tillykke til Henriethes datter.
Endnu en gang tak for alle jeres søde kommentarer.
5 år på bloggen…
Endnu et år er gået, og unikarina fylder år. Det er hele 5 år siden, at jeg skrev mit første indlæg på bloggen.

Det seneste år har været mere stille end de forrige. Jeg holder stadig meget af at skrive og dele mine kreativiteter. Men min tid til kreativitet er anderledes end tidligere. Jeg vil også tro, at Instagram har en del af skylden. Det er nemt og hurtigt lige at skyde et billede af med nogle få ord.
Men traditionen tro skal der være en give away. Ikke blot fordi det er en tradition – men jeg holder af at forkæle mine læsere lidt. Jeg nyder dialoggen med jer, som læser med. Nogle skriver en kommentar på bloggen. Nogle sender mig en mail for at få uddybende svar, eller de vil blot dele en privat besked. Nogle læser blot – og det er helt okay.
Sidste år skulle I gætte, hvad der gemte sig i pakken. I år bliver det lidt nemmere. I skal blot skrive en kommentar herunder. Gevinsten er et nunofiltet sjal, som kan lune dig i de kommende vintermåneder.

Har du lyst til at vinde sjalet – så læg en kommentar herunder. Jeg trækker lod blandt kommentarerne – og som altid, så kan alle deltage. Jeg trækker en vinder
lørdag d. 1. november 2014
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailsdresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.

















