Og vi lugtede som røget sild, da vi var færdige! Vi rakubrænder udenfor i nogle specielle ovne, hvorefter keramikken bliver smidt ned i noget savsmuld. Det oser lidt – og når det blæser, som det gjorde i dag, ja så bliver man “lettere” tilrøget. Men pyt med det – vi hyggede os.

Jeg var i selskab af en flok skønne kvinder på en gammel gård, hvor der bliver lavet keramik. Masser af keramik. Det er et sted, hvor man kan komme og benytte sig af faciliteterne og være sammen om at lave keramik. Det er ikke et fancy sted – jeg vil kalde det mere rustikt! Jeg var på et kursus i efteråret – og har siden været der indimellem. Jeg er ny i keramikkens verden – men jeg synes, at den er vild spændende. Det tager tid at lave keramik – der er mange processer.

På det første kursus jeg var på lavede jeg nogle thekrus. De er vild fede – og jeg har brugt dem meget. Men man skal gabe over lidt meget keramik, når man drikker. Jeg har derfor lavet 6 nye krus i samme stil – men i en lidt tyndere udgave. Dog stadig rustikke, som jeg rigtig godt kan lide. Se den fine “sølvkant” som kommer, hvor det rå ler mødes med glasuren. En fed effekt.

Jeg har lavet nogle skåle, som passer til thekrusene. Her har jeg også brugt kvætseteknik, hvor man sætter en masse lerklumper ned i en form. Udenpå bliver der en masse revner og sprækker, som tilfører keramikken ekstra dimensioner. De skal bruges til frugt, salat eller som kæmpe slikskåle!

Når man er ny i keramikkens verden, så må man gøre sig nogle forsøg. Jeg har lavet nogle små lygter, hvor jeg har leget med former, struktur – samt glasur enten indvendigt eller udvendigt. På de øverste lygter har jeg leget lidt med at trykke nogle ord ind i leret, før det blev brændt første gang. På det ene står der LYS – på det andet LYS I MØRKET. De nederste lygter har fået struktur med en malerulle. 

Jeg har også lavet et større lygtehus – det skal muligvis stå på fortrappen og byde velkommen. Selve huset er inspireret af mælkekartonens form. Så er der lavet vinduer og døråbning, så lyset kan slippe ud. I det ene vindue sidder en kanariefugl og synger. I frontpartiet har jeg trykt med bogtaver og tal – jeg kan godt lide det grafiske look. Huset er ikke glaseret – blot rakubrændt og dækket af savsmuld. Det giver den sorte kulør. Man kan ikke rigtig se det på billederne – men der er rigtig meget spil i farverne på huset. Den lille kanariefugl har smukke krakeleringer – den blev bare, som den skulle. På billedet har jeg også vist lygtehuset, før det blev rakubrændt. Her er det blot trist og kedeligt.

Jeg er facineret af rakubrændingens effekter. Man laver en lerting, som bliver forglødet (for brændt). Så glaserer man det, før det kommer i rakuovnen. Her smelter man glasuren. Når man tager keramikken op, så kan man svinge det lidt i luften, dernæst dække det med savsmuld i en spand og tilsidst ned i vand. I denne process krakelerer glasuren – og skaber en masse spil i glasuren. Man kan få så mange flotte effekter i rakubrænding. Nogle gange lykkes det – andre gange er det bare forsøg! I dag blev det godt.

12 kommentarer til “Der blev brændt igennem…”