Indlæg tagget med ‘Gave’

Nøgleringe i læder…

I dag hygger jeg sammen med min mors familie. Vi er samlet fra nær og fjern. Som altid skal vi spille pakkeleg – og jeg har naturligvis lavet gaver selv.

 

Jeg har lavet nøgleringe af nogle læderstropper, som jeg havde liggende. Egentlig skulle de have været brugt til håndtag på en kommode – men jeg havde lige beregnet forkert. Så jeg havde klippet dem i forkert længde. Men nu er de blevet til noget brugbart.

 

Nøgleringe i enkelt design. Jeg har lavet nogle huller forneden for at skabe lidt liv.

 

Der blev også en til min bilnøgle.

 

De er super lette at lave.  Jeg har givet dem lidt læderfedt til sidst. Men ellers bliver kernelæderet blot smukkere med tiden.

 

Adventsgaver fjerde søndag i advent 2017…

Så er vi nået til sidste søndag i advent i denne omgang. Det er også blevet til juleaften. I dag pakker min mor og jeg gaver ud, som vi har gjort hver søndag i advent.

 

Gaven fra min mor kan jeg ikke vise i dag, da jeg har skrevet dette indlæg, før jeg tog hjem på juleferie. Men I kan se gaven, som jeg har lavet til min mor.

 

Jeg har strikket et tørklæde i alpaka garn, som jeg selv har farvet på et kursus. Det er farvet med valnødder og indigo. Resultatet af garnfarvningen blev nogle smukke blålige farver. Men min kvote af blå er brugt op, så jeg har brugt dem til min mor, som er smuk i farver.

Jeg har leget med ensfarvede rapporter samt striber for at skabe en smuk overgang i de nøgler, som jeg havde. Dog så farveforskellen større ud da det var i nøgler, så det kan være svært at se overgangene. Men kommer man tæt på, så spiller farvernes naturlige spil.

 

Som ALTID så er Simba klar til at hjælpe med at tørre strik. Døren til badeværelset var ellers lukket. Men én glemte at lukke, en anden sneg sig ind og en tredje måtte redde strikke for katteklør. Som I kan se, så omrokerer han på strikken…

Men sød ser han ud.

 

Tørklædet skulle ikke være så stort, da min mor blot lige skal have noget, som hun kan slynge om halsen. Det er dejlig blødt pga. alpakafibrene. Jeg håber, at min mor bliver glad for det.

 

Strikket pude til min søster…

Jeg har været i gang med at strikke Tweeded cardigan af Susie Haumann. Den er så smuk.

 

Den er strikket i vævestrik, som giver en smuk struktur. Meeeeeen min hænder og den ene albue kan ikke lide de vrid, som vævestrik giver. Så jeg lagde den i strikkekurven, så det kunne holde pause – og mine hænder og albue kunne glemme, at de ikke kan lide vævestrik. Jeg forsøgte lidt igen. Men nej. Nu har det været i strikkekurven i 1½ år – det er meget usædvanligt for mig og mit strik.

 

Jeg synes ikke, at det strikkede skulle gå til spilde, så jeg har syet en pude til mine ene søsters nye sofa. 

her i min egen sofa

 

Jeg tror, at den kommer til at passe godt til hendes grå sofa.

 

Adventsgaver første søndag i advent 2016

Det er blevet tid til adventskranse, kalenderlys og julehygge. Vejret udenfor er smukt og blæsende og føles ikke særligt vinterligt. Men det kommer nok. Det er også blevet tid til adventskalender med gaver til og fra min mor. En gammel, hyggelig tradition.

 

Gaven fra min mor er 2 søde nisser, som hun sirligt har håndsyet. De er søde og glæder sig til at holde jul hos mig.

julenisser

 

Min mor er vild med drivtømmer og glas, så denne engel var perfekt til hende.

engel-1

 

Jeg fandt den på et kreativt marked i Aalborg sidstr weekend. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så den. Jeg fik købt en lille flok – for mine søstre skulle nemlig også have en engel hver.

 

Denne adventssøndag har været dejlig og hyggelig. Vi var lige en tur i Øster Hurup, hvor vi blev blæst godt i gennem. Bølgerne stod højt, hvilket en “gammel” vestjyde holder af. Blæsten nev kinderne røde – og hjemvendt igen var der lækker frokost. I skivende stund sidder jeg i mit kreative værksted. Egentligt skulle jeg stryge de nyvaskede skjorter. Men Simba har (heldigvis) givet mig en undskyldning for ikke at gøre det…

simba-på-strygebræt

Det er jo synd at forstyrre hans lur. Af alle steder i det kreative værksted, så er det altid strygebrættet han vælger.

 

Fortsat god søndag til jer…

 

Akvarelbillede…

Jeg er til familiefest i dag. Vi skulle medbringe til gave til en auktion. Så jeg har været i gang med at lave en gave. På Instagram følger jeg én, som maler akvareller. Jeg er så fascineret af det. Jeg har malet lidt akvarel for mange, mange år siden – og jeg fik lyst til at tage det frem igen.

 

Grejet blev fundet fremakvarel start

 

Jeg flyttede det hele med ud i haven for vejret var så dejligt…akvarel udendørs

 

Jeg havde glemt, hvordan man gør, så jeg så lige nogle YouTube videoer for at blive inspireret. Blandt andet kunne man bruge salt til at lave effekter med.akvarel undervejs 1

akvarel undervejs 2

akvarel 2

 

Det er meget meditativ at male akvarel. Det er stille og roligt. Indmellem kræver det tålmodighed. Andre gange flyver penslen afsted. Jeg kan mærke, at jeg skal lege videre med akvarellen. Fornemme hvad man kan.

 

Det ene billede endte sådan her. Det hele set lidt fra oven…akvarel 1

 

I dag finder det et ny hjem hos én i min familie.

 

Håber at I hver især nyder dagen…

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut