Indlæg tagget med ‘DIY’

En pakke selvtørrende ler…

Jeg har længe haft en pakke selvtørrende ler liggende i skabet. Jeg har flere gange taget fat i den – men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave. Men en dag på Pinterest blev jeg inspireret af nogle små fine skåle til salt & peber. De var enkle og finurlige med 3 små ben.

 

Jeg lavede de små skåle med ben for et par weekender siden – og de har stået og tørret siden. Jeg var ikke helt så tålmodig omkring tørretiden, så jeg satte dem i ovnen på lave temperaturer.  De var dog ikke helt gennemtørre, da jeg tog dem ud. Efterfølgende har de små skåle fået lov til at blive gennemtørre. Jeg  har slebet dem let med sandpapir. Bare lige for at få de groveste ruheder væk.

 

Jeg havde købt nogle tusher, da jeg havde planer om, at jeg ville dekorere dem. Men jeg blev bare mere og mere glad for deres enkelhed i ren hvid. Men jeg skulle da lige prøve det af. Jeg fik tegnet streger og prikker på den ene – men det var ikke dét, som jeg ville. Jeg fik vasket stregerne af igen, før jeg nåede at tage billeder.

 

På inspirationsbilledet var de små skåle dekoreret med splash-effekt. Så jeg blandede noget maling op i en sprayflaske, så jeg kunne lave splash-effekt. Det gav en fin effekt – men det var også rigtig svært at styre, om der kom små eller store splash. Men jeg kunne rigtig god lide effekten – og flere skåle fik samme tur. Men jeg lod nogle få stå helt neutrale.

skåle-i-ler-2

skåle-i-ler-6

skåle-i-ler-5

skåle-i-ler-3

skåle-i-ler-4

 

De er nu klar til salt & peber, slik, smykker eller hvad man nu havde lyst til. Dog er jeg ikke så sikker på, at det er godt til “mad” – så jeg droppe idéen med salt & peber. Slik, tænker jeg, går an – det forsvinder jo alligevel så hurtigt fra skålen. Men de passer også perfekt til at holde styr på fingerringene – eller med et tændt fyrfadslys. Mulighederne er mange.

 

Enkelt læderbælte…

I foråret var jeg en tur forbi Textilforum i Herning. Der var bl.a. en udstilling om pigen i den røde kjole. Det var ikke den røde kjole, som interesserede mig. Men derimod hendes læderbælte.

bælte-fra-museum

Jeg var vild med det enkle look – og måden det var lukket på. Det ville være perfekt til vamsede strikcardigans.

 

Jeg har taget en lang læderstrimmel, hvor jeg har rundet alle hjørnerne meget blidt. Herefter skår jeg en slids i den ene ende – og så havde jeg et bælte. Et smukt og enkelt bælte.

læderbælte

Jeg synes, at det er smukt til strikken – og jeg er sikker på, at det bliver smukkere i brug. Jeg kan godt lide, når kernelæder får patina.

 

Jeg synes, at det er sjovt at forene det gamle med det nutidige.

 

Ny hank på thekande…

I fødselsdaggave fik jeg en smuk keramik thekande. Enkel og elegant. Men desværre fungerede hanken ikke rigtigt. Så for at få brugt kande mere, pillede jeg hanken af – og fandt på noget andet.

thekande-med-messing-hank

 

Jeg skår en læderstrimmel samt lavede nogle huller. Jeg samlede strimlen omkring krogene på kanden og lukkede med postknapper.

ny-hank-på-vej

nu-med-ny-hank-1

nu-med-ny-hank-2

nu-med-ny-hank-3

 

Jeg synes, at resultatet er blevet smukt og enkelt. Jeg synes, at læderstrimlen passer perfekt til keramikken. Læderstrimlen vil blot blive smukkere i brug – og kan nemt skiftes, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Nu tror jeg, at jeg får brugt thekanden mere, hvor hanken fungerer.

 

En strikket pude…

Man kan vist ikke være i tvivl om, at jeg holder meget af grøn. Der er grønne elementer i vores hjem – for heldigvis holder kæresten også af den grønne farve. Sidste år malede jeg vores store stue. Her blev de 3 af siderne hvide – og den store endevæg blev grøn. Det var en tilvænningssag. Men jeg er blevet meget glad for den grønne farve. Den giver lidt hulestemning, når mørket falder på.

 

Vores indretning er holdt i primært sort og hvidt – krydret med nogle grønne elementer i form af vaser, billeder og puder. Jeg ville gerne tilføje en lille med- og modspiller. Jeg kan også godt lide rosa – og jeg synes, at det spiller godt sammen med det grønne. Jeg havde en smuk rosa i garnlageret – så jeg har strikket en pude.

rosa-pude-1

 

En enkel pude i perlestrik. Jeg er vild med perlestrikkens struktur. Den står flot til målebåndspuden, som min mor har broderet.rosa-pude-2

 

Det spiller godt sammen med de andre grønne elementer i vores hjem. grønne-elementer

smukt viklebillede fra Astrid Skibsted

 

Den smukke, grønne glasvase med dutter – som står så flot til den store flotte skål, som var mine svigerforældres bryllupsgave for over 50 år siden.

rosa-elementer

grønne-elementer2

 

Jeg holder af små, smukke detaljer i mit hjem.

 

Fede facts:

Opskrift: En hurtig strikkeprøve og en beregning… Jeg slog 100 masker op og strikkede rundt og rundt. Det passede til min pude på 35 x 35 cm

 

Garn: 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve sweet pea (desværre udgået) ca. 90g

 

Pinde: 4,5 mm /Knit Pro

 

Kommentarer: et nemt stykke strik på rundpind. Jeg er vild med perlestrik – og synes at det klæder garnets farve.

 

En detalje som stadig er fin…

En detalje i huset, som jeg aldrig er blevet træt af er denne lille ting…

gardin 1

Trækuglerne på snoren på gardinet.

 

Den lille detalje har spredt sig til badeværelset…detalje på snor 1

detalje på snor 2

detalje på snor 3

 

Det er smukt, enkelt og praktisk.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut