Tina’s tørklæde er færdig…

I går skrev jeg, at jeg takkede af. Jeg kunne ikke lade være med at lege med ordene. Jeg var nemlig rigtig glad for at være blevet færdigt med tørklædet. Jeg gik bare død i kanten. Jeg har ellers strikket både “Noget der ligner” samt “Camomille” – hvor der også skulle strikkes en kant på. Det gik som en leg – og var hurtigt overstået.

 

Måske var jeg i drillehumør, fordi der var én, som havde drillet mig, da jeg skulle nåle sjalet op. Først ville Afrodite give en hjælpende pote, da jeg gik i gang med at lægge tørklædet op. Hun lagde sig midt på tørklædet. Da jeg ville fjerne hende – satte hun klørerne i sjalet! Jeg var ikke helt tilfreds. Nå men hun blev sendt væk. Men da jeg var færdig, fik jeg ikke lukket døren til værelset – og hvad gør den lille drillepind så? Hun sniger sig ind – og lægger sig tilrette på det bløde, smukke tæppe.  

Normalt har hun travlt med at komme væk, når jeg kommer med kameraet. Men næ nej hun nød blot det nye bløde tæppe…

 

Men tørklædet er færdigt. Det er enkelt i 2 grå nuancer samt en lilla kant. Farverne spiller godt sammen. Tørklædet er let og lige til at sno om halsen. Det er vidunderligt blødt. 

 

 

Fede facts:

Opskrift: Tina’s tørklæde – købt til Rasmilla Homeparty i Viborg – kan også købes hos Rasmilla

 

Garn: 55% Lammeuld & 45% Bomuld, Rasmillas Yndlingsgarn i 2 grå nuancersamt lilla – forbrug Bly ca. 50 g, Lys grå 20 g samt Brombær 30 g 

 

Pinde: 5 mm/Knit Picks

 

Som sagt så er tørklædet vidunderligt blødt. Det gør mig glad – og endnu gladere, at jeg har garn liggende til en cardigan i samme garn og nuancer.

 

Men selvom tørklædet hedder Tina’s tørklæde – så er det nu mit!

 

 

7 kommentarer til “Tina’s tørklæde er færdig…”

  • For pokker – sikken en lækkerhedsting du har strikket!! Lige til at putte sig i!

    Og katten hjælper bare med at holde snippen ;-)

  • De der endeløse kanter kan godt være en smule dræbende, men resultatet er fantastisk. Det ser rigtig lækkert ud og med dejlig blødhed, kan det næsten ikke blive bedre :)

  • Ann:

    Det er bare så lækkert!
    Og farverne!
    Og blondekanten!
    Tillykke med det. Det må da være hele sliddet værd.

  • Charlotte:

    Sikke du kan, hvor er det blevet flot.
    Og sikke da en magelig mis, der har fundet et soft spot at putte sig på…
    Tillykke med det flotte resultat. :o)

  • Annegrete:

    Flot sjal. Jeg er selv ved at strikke et i rosenknob farvet sjalsgarn også købt hos Rasmilla og nyder det smukke farvespil i garnet. Jeg glæder mig meget til at blive færdig.Lige om lidt skal jeg til blondekanten.
    Katten er dejlig.

  • Kirsten/Maskebal:

    Super fint og lækre farver – godt du ikke takkede helt af ;O)
    God pinse

  • Det er rigtig lækkert og garnet er en sand fryd for både øjne og fingre (og sart hud). Pt. er jeg nødt til at få taget mig sammen, for lidt for længe har mit eget ligget og gloet på mig, med snipper som skreg efter at blive gjort færdige.

    Det er endeløst, langt mere dræbende end på Camomillen, men heldigvis også vanvittig lækkert i færdig format. SÅ – sæt igang, Anita!

    God lørdag til dig :-)

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut