Strik med historie…
Lige før jul var vi over at handle. På vej ind i butikken ser jeg en ældre dame på vej ud – i den smukkeste strikfrakke. Jeg er egentligt gået forbi – og på vej til at snuppe en kurv, da jeg siger til kæresten: “Jeg skal lige noget”.
Jeg var simpelthen nødt til at snakke med damen i den smukke strikfrakke. Det viser sig, at hun selv har strikket den for over 40 år siden. Den har haft besøg af en møl eller to, så den er blevet lappet, kortet op samt fået en ny forkant med sjalskrave.
Desværre var jeg ikke fræk nok til at spørge, om jeg måtte tage et billede – men jeg har lavet råskitser i min notatbog, som altid ligger i tasken. Den var grå med farverige striber i bærestykket og i bunden af frakken. Der var også striber i toppen og bunden af ærmet. Der var skrålommer foran – samt en lækker sjalskrave. Hele herligheden blev lukket med en smuk sjalsnål.
Men ikke nok med at den var smuk – jeg var også vild med historien. Tænk sig at have noget strik i 40 år – stadig bruge det. Den var klassisk og unik. Den var virkelig smukt håndværk.
Jeg blev glad for inspirationen – og jeg er sikker på, at hun var glad for komplimenterne, som hun fik med på vejen.
9 kommentarer til “Strik med historie…”
Skriv en kommentar
Læs evt. mere under "Om".
unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Afstemningen er slut
Hvor er det en skøn historie, og hvor bliver jeg nysgerrig efter dine skitser :)
Hvor er du bare skøn. Karina. Damen blev med garanti glad for komplimenterne og hun er helt sikkert STOLT af at have lavet noget som 40 år efter kan inspirere og begejstre. Tak fordi du delte den historie med os – min dag er lige blevet lidt bedre!
Nej hvor lyder det spændende.
Glæder mig til at høre mere om projektet.
Sikke en skøn historie! Godt du stoppede hende :-)
Sikke en skøn historie.
Det fortæller også lidt om hvor værdifuldt, vores håndværk er. Og bekræftiger den store glæde ved at lave tingene selv.
Hvor dejligt, at du tog dig tid og mod til lige at give hende et ord med på vejen, og beundre hendes håndarbejde. Det har ganske sikkert betydet meget for hende.
Min nu afdøde mor, strikkede da JEG var barn (netop fyldt 47…) – en cardigan med korte ærmer, som MINE døtre nu går med – så det er også strik, der har 40 år på “bagen”. Det er skønt, og heldigvis nåede min mor at opleve, at hendes børnebørn værdsatte nogle af hendes skønne ting.
Nu er jeg i gemmerne, efter noget af det fine babytøj hun lavede, til sønnen, som nu er 25 år, og venter sit første barn, en lille dreng, om få uger. Tænk, at det sådan kan gå i arv. Jeg sidder også og strikker til mit kommende barnebarn og tænker på, om DET mon overlever i 2 generationer?
TAK endnu en gang for den “kreative julekalender” – det var så hyggeligt at være med.
Kærlig hilsen og godt nytår
Joan
Pernille: Råskitserne er ikke kønne – der er tegnet ved ostekøleren :o)
Lisbeth K: Tak det glæder mig. Jeg vil øve mig i blive bedre til at komplimentere andre – og deres håndværk.
Louise K: Nu får vi se, om det bliver ét af mine projekter…
Tina: Tak…
Josefine: Vores håndværk er værdifudt – og glæden ved at skabe selv er stor.
Joan: Fedt at høre at strikken bliver brugt i de kommende generationer. Din mor må være stolt.
Hvor smuk og dejlig en hverdagshistorie – en god ide’ at ha’ en skitsebog i tasken :)
Glæder mig til du laver en frakke !!:)
Komplimenter kan man ikke få for mange af.
Derfor er det vigtigt at huske at give dem.
Hvor var det en skøn historie du delte med os Karina. TAK;OD