Mohair sweater er færdig…
Jeg havde fået en stak Hendes Verden blade. Da jeg læste dem igennem, faldt jeg over en skøn mohair sweater, som jeg måtte i gang med straks. Den var enkel i design – og havde en lækker detalje med et flagermusærme.
Den kom straks på pindene – og var hurtigt færdigt. På pind 7 går det fremad.
Forrige torsdag blev jeg færdig med den lækker sweater. Der var lidt rift om vaskemaskinen – men jeg fik den vasket og lagt til tørre sidste weekend.
Den ser mærkelig og diffus ud, som den ligger der. Men den sidder godt, når den kommer på.
Et par lynskud fra under birketræet…
Heldigvis har vejret været dejligt og det var først i dag at jeg fik den indviet rigtigt. Den er så lækker at have på. Jeg har på fornemmelsen at den kan gå hen at blive et hit. Jeg overvejer faktisk at lave den i en kjoleversion.
Fede facts:
Opskrift: Bluse med flagermusærmer fra Hendes Verden nr. 11 2016 Jeg har strikket nederste del rundt. Men det øverste er strikket frem og tilbage for at lave søm over skulder og ærme. Jeg tænkte at det ville være godt med en søm til at bære strikken over skulderen.
Garn: 1 tråd superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve sortgrå, ca. 70 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve graphite ca. 250 g
Pinde: 7 mm /Knit Pro
Kommentarer: Som sagt jeg tror at den kommer til at blive et hit.
Hej Karina,
Jeg er netop blevet færdig med Pickles Tett-i-flett trøje. Men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre med hensyn til vask efter jeg har lukket af. Kommer du alle dine trøjer i vaskemaskinen og så spænder dem ud på en måtte?
Håber du kan hjælpe, da jeg mægtig gerne snart vil have trøjen til side. Hehe.
Og virkelig en lækker trøje du har fået lavet her. Det kan være det skal være mit næste projekt. :)
Mvh. Ditte
Ih, hvor er din mohair trøje dog flot. Den får jeg da også lyst til at strikke. Og den sidder flot på dig.
Hej
Den er super flot, er det fra et løst hæfte el en opsk inde i bladet, for kam ikke finde den på hjemmesiden og kunne da vild godt tænke at strikke den
Hilsen Dorthe
Ditte: Hvordan du skal gøre i forhold til vask, afhænger af garnet og dets anbefalinger. Jeg vasker alt mit uld i vaskemaskine på uldprogram. Min vaskemaskine er uld-certificeret. Så vask kun i vaskemaskine, hvis du kender din maskine. Jeg lægger altid mit strik til tørre fladt – og bruger måtten hvis det passer til projektet. Her tænker jeg på at nogle projekter skal ikke spændes ud/op – og så kan de bare ligge fladt på et håndklæde. Men en afsluttende vask er godt, hvis garnet kan tåle det – det får maskerne til at falde på plads og udjævne hvis der er lidt uensartethed i strikken. Vær omhyggelig med at lægge op – og tryk det endeligt ikke for fladt.
Kirsten: Jeg er super glad for den – den kan godt gå hen og blive en favorit. God fornøjelse hvis du begiver dig i kast med at strikke den,
Dorthe: Opskriften var inde i bladet.
[…] Mohair sweater er færdig… […]
Hej, jeg fik lynhurtigt sendt opskriften fra HV efter høflig henvendelse. Jeg sender den gerne videre, hvis nogen skulle ønske det :-)
Lis: Husk reglerne omkring at dele opskrifter. Så hvis man ønsker opskriften, skal man selv kontakte Hendes Verden.