I går kunne jeg meddele, at jeg var kriminel – flere var heldigvis klar til at hjælpe til med en kaution, hvis det skulle komme så langt. Men  jeg blev heldigvis løsladt igen.  Vil I høre historien om min kriminelle handling? 

Min svigermor fylder rundt i dag. Hun er sådan én, som har alt – og som ikke ønsker sig noget.  Før påske snakkede min svigerinde og jeg om, at det var ærgerligt, at den cardigan, som, min svigermor var i gang med at strikke, bare lå i skabet. Hun er nemlig i fuld gang med at sy patchwork. Hun havde dog spurgt min svigerinde, som hun evt. ville strikke den færdig. Min svigerinde og jeg besluttede, at det ville vi gøre noget ved – det kunne så være en del af hendes fødselsdagsgave.

Før I får den lange historie om cardiganen til min svigermor – så skal I lige se resultatet. En cardigan med 3/4 ærmer – strikket i vendestrik med sort garn samt effektgarn.  

I påsken var vi ude at spise hos mine svigerforældre. Her faldt snakken “tilfældigt” på min svigermors strikkeprojekt.  Hun blev “mobbet” lidt med det smukke strikketøj i skabet – og at hun sikkert ville være død og borte, inden det blev færdigt. Hun fandt projektet frem. Hun havde nået at strikke det ene forstykke samt det meste af det ene ærme. Min svigermor trak lidt i land mht., at min svigerinde skulle strikke cardiganen færdig – de strikkede nok ikke ens.  Aftenen gik – og da vi tog hjem, “stjal” min svigerinde posen med strikkeprojektet. Normalt følger svigermor ikke med ud til bilerne – men det gjorde hun denne aften, og hun opdagede posen med strikkeprojektet! Min svigerinde fik mumlet, at hun ville kigge på det på et tidspunkt. Jeg fik hurtigt den pose i logi hos mig – da det var mig, som skulle fuldføre projektet!

Til min fødselsdag i begyndelsen af juli var min svigerfamilie forbi til middag. Her faldt snakken på strik. Min svigermor snakkede meget om strik – og min svigerinde og jeg havde mest af alt travlt med at skifte emne. Hun ville også vide, om vi havde prøvet at strikke i Kauni-garn! Havde hun mon lugtet lunten?

Midt juli gik jeg i gang med projektet. Cardigan i vendestrik med 3/4 ærmer. Jeg var “kampklar” og gik i gang. Først skulle garnet vindes om – jeg er ikke så begejstret for “almindelig” garnnøgler. Derfor vinder jeg om. Dernæst gik jeg i gang med at læse opskriften! Cardiganen skulle strikkes på pind 3! Det var da lige en streg i regningen. Det er lige et halvt nummer for lille. Jeg spænder i hænderne og skuldrene, når jeg strikker på pind 3 – som om jeg er bange for at tabe pindene. Havde det dog bare været på pind 3,5!

Projektet går i gang – og maskerne glider over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… De første nøgler garn bliver brugt op. Nu kommer jeg så til dér, hvor jeg udøver vold mod en anden kvindes strikketøj. Jeg er nødt til at trævle dét op, som min svigermor har strikket. Det havde jeg svært ved. Det er svært at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men jeg tog en dyb indånding – og så var det gjort.

Maskerne glider stadig over pindene. Ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, vend, ret, ret, ret, ret… Det er den anden streg i regningen. Det er uendelig kedeligt strik! Den eneste afveksling er, at jeg skal skifte mellem sort garn og effektgarn!

Undervejs bliver jeg bekymret for, om der nu er garn nok. Jeg synes, at de første nøgler slap hurtigt op. Det ville jo være svært at finde mere garn i samme partinummer – for garnet er købt i begyndelsen af 2009!

Projektet begynder at nå slutningen. Det er tungt og varmt – og vejret bliver pludseligt varmt udenfor. Det bliver varmt at sidde med strikkektøjet, så er det godt, at jeg holder af meget varme!

Projektet når i mål 2 dage før, at gaven skal gives (i går aftes). Der er ender, som skal hæftes og ærmer, som skal monteres. Ikke just min favoritdisciplin. Det hele afsluttes med en blødgørende uldvask, hvor maskerne falder på plads, og blødheden trækkes frem. 3 knapper syes i – ikke dem hun selv havde valgt. De passede ikke til det færdige projekt – så de kom ned i kassen med opskriften, garnrester og et hav af strikkepinde, som hun havde haft brug for til projektet!

Det hele blev pakket i silkepapir og ned i en kasse. Den blev afleveret med “Undskyld – og jeg håber, at du kan tilgive os”. Min svigermor undrer sig meget – men begynder at pakke op.

Hun blev glad. Meget glad!

Den er lidt for stor – men når vi når til vinter, og hun får en bluse under, så skal det nok blive godt. Vi fik fortalt hende om vores kvaler undervejs – at vi troede, at hun måske havde lugtet lunten. Men det havde hun ikke.

Jeg er tilgivet – og kan vist slette den “kriminelle handling” fra min straffeattest.

Her er lidt flere billeder af det endelige resultat…

Fede facts:

Opskrift: Jakke i vendestrik med 3/4 ærmer af Lene Petersen, Katrinelund

Garn: Kauni , sort, forbrug ca. 240 g samt effektgarn forbrug ca. 300 g

Pinde: 3 mm/Knit Picks

Knapper: Fundet i knapkassen. Jeg undrer mig stadig over, hvor de er fra. Jeg kan ikke mindes at have købt dem…

Kommentarer: Det har været et uendelig kedeligt strik. Idéen med at strikke frem og tilbage og vende hist og her er super godt. Jeg synes om idéen, at man former strikken undervejs. 

10 kommentarer til “Hvordan jeg har været kriminel…”