En før-gave…
Min ene søster fylder 40 år i slutningen af april. Hun har for længe siden talt med vores mor om en hjemmestrikket trøje eller cardigan. Det er ikke rigtig blevet til noget, da min søster ikke har fundet ud af, hvilken farve det skal være.
Nu tager jeg tyren ved hornene. Jeg skal være sammen med min søster i denne weekend, og dér sker følgende.
Min søster får udleveret en kuvert med 6 kort. På disse kort står der følgende:
Kort 1:
Snart 40…
Kort 2:
Så skal du jo have en gave. Og du har muligheden for selv at sætte dit præg på den.
Du skal bare følge de næste 4 trin…
Kort 3:
Trin 1: Du skal vælge model…
a) Model PINE b) Model GRANITE
Billeder er lånt fra Amimono
Kort 4:
Trin 2: Du skal vælge farve…
Du får vist et farvekort med en masse skønne farver, hvor du kan vælge lige præcis den farve, som du ønsker dig!
Kort 5:
Trin 3: Du skal skal vælge størrelse…
Du skal nu måles, så vi kan finde den rigtig størrelse til dig!
Kort 6:
Du skal glemme trin 1 – 3…
For at gaven skal være en overraskelse, skal du glemme alt, hvad du lige har set samt vi har talt om i denne forbindelse!
Når vi har gået disse trin igennem, kan jeg få bestilt garn samt begynde at strikke. Gaven skal jo gerne være klar til hendes fødselsdag…
Sikke en super ide. Det bliver da en af de bedste gaver hun får.
God fornøjelse.
Jeg tror faktisk ikke jeg kan komme i tanke om en bedre gave – hvor er din søster heldig :-) Det er VILDT alt det du får fra hånden, du er virkelig et forbillede. Kh. Mette
Sonnie: Jeg synes også selv, at det var en god idé. Det ville jo være ærgerligt at strikke noget – og så var det ikke helt det hun ville ha’. Jeg håber, at hun bliver glad for den, når hun får den…
Westmose: 1000 tak Mette…