Comfort cardigan er næsten færdig…
Min Comfort Cardigan er næsten færdig. Når jeg skriver næsten færdig – er det simpelthen fordi, at jeg ikke har valgt knapper endnu. Men den er bare så lækker, at jeg ikke kan vente med at tage den i brug.
Den bliver den der cardigan, som jeg lige tager på, når jeg skal ud og vande blomsterkrukkerne en sen sommeraften. Den bliver den der cardigan, som lige kan tages på over nattøjet – og som bare give det hele en ekstra dimension af råhygge. Det bliver den der cardigan, som er lækker over et par jeans – men også over en skøn kjole. Det bliver den der cardigan, som kan bruges, sommer, efterår, vinter og forår – ALTID. Den bliver slidt op…
Fotosession under birketræet
En skøn detalje…
Jeg ville også gerne have vist de smukke indtagninger i sidesømmene – men de kom ikke til sin ret på billederne. Så dem må I drømme jer til.
Fede facts:
Opskrift: Comfort Cardigan – købt på Ravelry – men kan også købes direkte hos designeren Veera Välimäki
Garn:100% Uld, Chunky Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten fra Garnudsalg – forbrug 520 g
Pinde: 6 mm/Knit Prick
Knapper: De rigtige knapper er ikke fundet – men lige pludselig er de der.
Detaljer:I den velskrevne opskrift er der indbygget nogle skønne detaljer, som gør noget godt for det endelige resultat. Cardiganen er strikket oppefra og ned – og det gør, at det er nemt at prøve den undervejs og se, om man er på rette kurs. Øverst er der indtænkt, at nakken skal være lidt højere end forstykket. Man strikker nemlig nogle afkortede pinde, som gør, at den får lidt højde i nakken. Dernæst er der smukke indtagninger i taljen – diskrete og enkle, men som giver strikken facon.
Kommentarer: Jeg kan endnu en gang varmt anbefale en opskrift fra Veera. Hendes opskrifter er så velskrevne og nemme at gå til. Eneste montagearbejde er lommen og garnenderne. Det er endnu en lækker detalje, når man nu ikke er vild med at montere! Jeg er vild med designet – enkelt og med skønne detaljer. Veera har lavet en variation af denne cardigan – en smuk en af slagsen.
Det er første gang, at jeg strikker med Chunky Blackhill Højlandsuld. Det er dejligt at strikke med – og bliver endnu dejligere efter en gang vask. Jeg er meget glad for, at der står flere spoler på garnhylden til andre projekter.
Jeg er super glad for cardiganen og overvejer allerede at strikke endnu en udgave…
HOLD DA OP, den er lækker… top nice! :o)
Jeg har godt skottet til den blackhill chunky… men så løb de tør for den flødefarvede,
så jeg venter lidt endnu med at købe ind…håber den kommer snart igen.
Ha´ en super skøn aften :)
Jeg forstår di n glæde !
Den er fed :-)
UH! HVOR ER DEN BARE LÆÆÆÆÆÆKKER….!!! :O)
KAN GODT FORSTÅ AT DU ER GLAD FOR RESULTATET, JEG ER SIKKER PÅ AT DU KOMMER TIL AT BO I DEN CARDIGAN.
MÅSKE BEHØVER DU SLET IKKE KNAPPER, MEN KAN BRUGE EN AF DE DR SMUKKE TRÆPINDE ISTEDET FOR? MAN KAN FÅ SÅDAN NOGEN SMUKKE NOGEN…
FORTSAT GOD WEEKEND .:O)
Karina, prøv at se på http://www.sommerfuglen.dk og http://www.mohairgeder.dk de har mange smukke spænder til strik. – måske var det noget..?? :o)
Hvor er den “super flot”.
Hvor er den bare smuk!
Den er vildt fed! :)
Seriøst, hvor hurtigt strikker du lige?????????????
´Kæft den er LÆKKER!
Den er bare blevet skøn!!! Jeg kan godt forstå den kommer til at hænge på dig sommer og vinter.
Trøjen er hermed kommet på den efterhånden lange liste over “some day maybe” ønske projekter.
Hej Carina
Hvor er det bare en skøn og lækker cardigan. Flot flot…
God søndag
Miss AD
Den er akkurat lige så klædelig, som jeg regnede med. Du er en smuk model, Karina :-)
Den er veldig lekker den jakken der, en sånn skulle jeg hatt :)
Jani: den er vild lækker. God fornøjelse med at strikke…
Losarinas mor: Dene r vild lækker og den vil blive slidt op.
Charlotte: Tak for tips og idéer til lukkemekanismer. Men jeg går efter knapperne – de vil fuldende cardiganen.
Mette: Tak…
Tinek: Også tak til dig…
Faster Mette: Nemlig
ulla: Det er på tykke pinde og tykt garn – så det er nemt at komme fremad
Jane: Kender godt den lange liste… Håber du når til Comfort cardigan på et tidspunkt, for man kan ikke leve uden!
Anne Dorthe: Tak…
Liselotte: 1000 tak… jeg rødmer helt
Kristin: Du må have den på dine pinde – for den er super dejlig at have på
Hej Karina – hvor er den flot din cardigan og det ser rigtigt lækkert ud det garn du har strikket i – det må jeg prøve at strikke af på et tidspunkt. Jeg kunne huske du på et tidspunkt havde fået foræret en masse knapper, så jeg var lige inde og kigge i dine ældre indlæg og fandt det fra den dag du var i knappehimlen og der er da også nogle vildt flotte lilla knapper, som ville være kanon til din nye cardigan.
Hej Karina
Og tillykke med den nye ynglingscardigan! Jeg forstår din glæde – at have strikket noget( skabt det) og det så også bliver så vellykket, er vel den halve lykke i sig selv:0)
Jeg har brug for lidt hjælp/inspiration og tænker, om du eller en anden læser ikke har nogle input:
Jeg savner en lækker bog eller andet til pigestrik str. 104 og op. Ikke for meget engelsk romantik, snoninger eller tungekanter!!! – Det passer ikke rigtig på min Sofie!
Håber at høre.
Hilsner fra Karin
Helle: Tak – de lilla knapper er for små. Men ellers tak for input…
Karina: Tak. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med idéer til børnestrik. Men prøv at kigge på biblioteket eller http://www.ravelry.com
Hej
Har rigtig længe siddet og “savlet” over den søde cardigan. Så i dag blev det til noget – jeg fik opskriften og har fået købt garnet. Bevæbnet med engelsk- dansk ordbogen skal det nu nok gå, tænker jeg, men er allerede løbet i problemer med den engelske opskrift. For pokker, bliver den ikke strikket på to pinde??
Hilsen
Lene
Lene: Den er strikket frem og tilbage på rundpind. Så kan du have alle maskerne og du belaster ikke dine skuldre, da strikketøjet hviler i skødet. Du kan finde strikkeord på http://www.paapinden.dk, som også har en del videoer. God strikkelyst….
Din cardigan er SÅ fin og ser så dejlig ud. Jeg vil selv gerne strikke den i det samme garn som du har brugt. Du skriver du har brugt 520 g af garnet, men vil du også fortælle, hvilken størrelse har du strikket, så jeg kan regne ud, hvor meget jeg får brug for.
De bedste sommerhilsner,
Linda
Linda: Jeg har strikket en str. small. Ifølge opskriften skulle man bruge 500 gr – men jeg har brugt 520 gr. Det kan være jeg har strikket en ekstra pind her og der… Jeg er SUPER GLAD for cardiganen – og jeg håber du bliver lige så glad for din. Rigtig god strikkelyst.
Hej, jeg er vild med din cardigan og vil rigtig gerne strikke den selv, men da jeg ville købe opskiften så jeg designens egen cardigan blev jeg temmelig skuffert ikke bare over de røde knapper men det ligner slet ikke din, din er jo super lækker omkring skulder og ned foran så du må ha lavet om på opskiften eller hvad.
Tak for din blog rigtig hyggelig.
Rie: Knapperne vælger du jo helt selv – og garnet, så du kan jo sætte dit eget præg på den. Jeg har strikket den som opskriften – alt er fulgt til prikke. Veera skriver nemlig super gode opskrifter. Du skal være opmærksom på at jeg på disse billeder endnu ikke har sat knapper i – og at jeg bare har taget den om mig. Det kan også være modellen i strikken – jeg har nok ikke så brede skuldre, som Veera’s model :o) Jeg kan varmt anbefale dig cardiganen. Den er én af mine favortitter…
Hej Karina
Super lækker cardigan som jeg har tænkt mig, skal være mit næste strikke projekt😊
I opskriften står der pind str. 6 og du skriver også at du har brugt P str. 6, men på garnet du har brugt står der P. str. 4-5,5 – har du strikket med 1 eller 2 tråde?
Pia: Jeg har strikket med 1 tråde. Det er ikke altid så vigtigt hvad der står på banderolen – blot din strikkefasthed passer.