Camomille er færdig…

Mit Camomille sjal er færdigt og klar til brug… Både på den ene og anden måde!

Sort og beige – krydret med lidt grønt. Øreringene er en gave fra Kristine, som bruges flittigt. Vinklearmbåndet (fra samme sted) var ét, jeg ikke kunne leve uden.

 

Fede facts:

Opskrift:  “Camomille”  af Helga Isager  fra bogen Amimono knit collection 2010 – bogen er på dansk. 

  

Garn: 100% Blackhill Højlandsuld (550 m pr. 100 g), købt hos Garnudsalg, strikket med både 1 tråd og 2 tråde. Farve Lakrids (jeg elsker navnet!!). Forbrug 188 g 

  

Pinde: 5 + 6 mm/Knit Pick – efter anbefaling af Liselotte strikkede jeg med størrere pinde end angivet i opskriften for at opnå luftigt resultat

 

Kommentar: Selve sjalet er super kedeligt at strikke. 4 pinde ret med 2 tråde – 4 pinde ret med 1 tråd. Der skulle selvfølgelig tages ud her og der. Men jeg har for første gang prøvet at falde i søvn med et stykke strikketøj i hånden! Men snipperne er vild sjove at strikke – og det går lynende hurtigt, da der ikke er så mange masker. Snipperne/borten gør forskellen… Jeg var i tvivl, om jeg kunne lide sjalet – men det var jeg ikke længere, da jeg begyndte på snipperne. Jeg måtte dog lave nogle krumspring tilsidst – da jeg ikke havde masker nok. Jeg kan ikke se, at jeg har strikket fejl i snipperne – så der må være en fejl i opskriften. Er der andre Camomille-strikkere, som har oplevet, at der skulle fifles til sidst?

 

Kvasterne var jeg også meget i tvivl om. Men flere har skrevet at kvasterne fuldeneder looket. Nå men jeg fik lavet et par diskrete kvaster – syet dem på. De fik en tur i vaskemaskinen sammen med sjalet. Og vupti – så var der et par volumiøse kvaster! Jeg kunne ikke lade være med at smile – for der må jo være en mening med galskaben. Når jeg nu forsøger at gør dem diskrete – og de så selv vælger at “svulme” op. Ja så må det være fordi, de skal være sådan.

 

Sjalet, eller tørklædet om man vil, er skønt. Det har en dejlig tyngde – og passer til rundt om halsen eller blidt om skuldrene. Det er luftigt – og jeg kan godt lide spillet mellem 1 og 2 tråde. Garnet er utrolig lækkert – og overskudsfarven er vasket ud. Jeg er glad for at der er mere på mit lager i denne kvalitet – og jeg kan se, at der er kommet en “tykkere” udgave i shoppen i Gug! Jeg kommer til at bruge sjalet til både jeans og sommerkjoler. Det er SÅ klar til at blive brugt…

 

Næste projekt er allerede i gang. Jeg har svært at holde hænderne i ro, så nu er jeg i gang med min poncho – i en lækker koksgrå.

 

P.S. Jeg glemte helt at fortælle, at jeg selv hæklede langs den øverste kant på sjalet (lige guidet i gang af svigerinden). Jeg er ikke så ferm til at hækle – det har ikke fanget mig på samme måde som strikken. Så indtil videre lever jeg med at det går langsomt og meget koncentreret… 

 

 

 

14 kommentarer til “Camomille er færdig…”

  • Du er altså fantastisk Karina.
    dine pinde gløder og du har kun lige lagt dem, førend du er igang med det næste lækre tykke.
    Jeg ville altså ønske, at jeg besad dine evner….snøft!

    kh
    Kristine

  • Charlotte:

    Tillykke med resultatet, hvor ER det bare blevet smukt…
    Jeg synes nu det er en sød detajle med kvasterne og kan godt forstå, at du alligevel blev glad for dem til sidst.
    God aften
    Hilsen CharlotteR

  • Det er blevet rigtigt godt dit Camomille. Mit er strandet i næsten færdig tilstand – lidt tosset. Jeg må få strikket det færdigt i weekenden. :-)

  • Ja der skal fifles, jeg har spurgt helga da hun var i vores strikklub, om der ikke skulle være et fast maske antal og ikke et mål på sjalet, inden kanten, hun svarede at hun designede og strikkede ikke modelerne op, så det…..

  • Camomille ser dejligt ud, specielt med voluminøse kvaste :)

  • Jeanette hegaard:

    Det blev rigtig fint.
    Jeg har nr 2 på vej, det første blev lidt bette, så det næste skal være større.
    Synes faktisk ikke at det var SÅ et fantastisk sjal, men jeg gik igang alligevel, da jeg at så mange har strikket et.
    Og efter det er færdigt, er jeg rigtig glad for det. Fuldstændigt kedeligt at strikke, men kanon tv- strik :).
    Lakrids var der ikke mere af til mig, men tror jeg nupper lidt flødeskum istedet….. :)

  • Lykkesol:

    haj Karina
    der er fejl i opskriften, både omrking at tage ud 4 gange på retsiden og 2 gange på bagsiden. og også på snipperne.. kan ikke huske helt hvad – jeg er i gang men, men er gået i stå da jeg ikke finde min bog ( må have lånt den ud) ærgeligt at bogen ikke er til at låne på biblio, men så må jeg eksperimentere :) overvejer kvaster – det ser nu meget godt ud.
    Tak fordi du deler dine projekter, det er meget inspirerende.

  • Åhhh det ser da fantastisk ud – og lyder som om du har nydet det – trods din lille skønhedssøvn med strik i hænderne – det er da sådan mange af os andre ofte finder os selv … kedeligt strik får bare ikke skylden her – det gør for lidt søvn! ;0) Efter din dejlige beskrivelse vil jeg kraftigt overveje at kaste mig ud i det – du ved; retstrik og mig er ….bonkammerater!Altid!
    Og du ser som altid lækker lækker ud – med strik, ørenringe og det hele!

  • unikarina:

    Kristine: Tak – du kan også strikke, men lige nu bruger du dine kreative evner på noget andet…

    Charlotte: takker…

    ThinkingSpace: Skynd dig at få din Camomille strikket færdig – du bliver SÅ glad for det!

    violykke: Lidt arrogant synes jeg… Jeg synes det er brandærgerligt at lave et smukt design – og så ikke gide at lave håndværket ordentligt.

    Pernille: Takker…

    Jeanette: Det er kanon Tv-strik… Lakrids er vist på lager igen, men flødeskum er nu også lækkert. Glæder mig til at se dit result…

    Lykkesol: Jeg har godt set at der er rettelser – og har taget højde for det. Men der er fejl i mønstret – der mangler nogle masker tilsidst for at få snipperne til at passe. Det synes jeg er sjusk. Kvasterne sætter prikken over i’et.

    susanne: Jeg strikker primært fordi jeg synes det er fedt. Men det er faktisk også et trick for mig i forhold til ikke at falde i søvn om aftenen (før jeg er gået i seng) Men denne gang gik det “galt” en aften… Susanne du må i gang med retstrikkeriet… Og tak for de rosende ord.

  • Estermarie:

    Jeg tror faktisk ikke man kan strikke noget af Helga Isager UDEN at skulle fifle og lave om….
    De 3 designs jeg har strikket fra hæftet har været fulde af fejl. Det er jo ingen sag at designe noget smart, men selve arbejdet ligger vel i at lave en god og gennenarbejdet opskrift.

  • Skønt sjal du har strikket og det kribler i mine fingre for at komme i gang med det.

    Vil lige høre om garnet du har købt er det nyr Chunky Blackhill højlandsuld, da jeg ikke synes jeg kunne finde farven på de “almindelige” Blackhill højlandsuld.

  • unikarina:

    Birthe: Det er strikket i “almindelig” Højlandsuld – men favrne Lakrids er vist ikke på lager!

  • Jeg er lige startet på borten, men synes at det driller og vil lige høre om du har strikke sjalsmaskerne sammen med borten på pind 10 og 12.

    Hvis man følger opskriften på pind 12, med at aflukke for 6 masker slutter man med 8 masker og det passer det ikke med en ny pind 1 = 9 masker. Hvad har du gjort her?

  • unikarina:

    Birthe: Der er fejl i opskriften – se mere her under rettelser. Du skal nemlig også strikke en maske sammen med fra sjalet på pind 10 og 12.

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut