Afsløring af en piget og drenget hemmelighed…
I dag kan jeg endelig løfte sløret for et par af mine hemmeligeheder. Jeg har strikket til en storebror og hans lillesøster.
Til storebroderen har jeg strikket en Viggo…
Fede facts:
Opskrift: Viggo fra Rasmilla
Garn: Rasmillas yndlingsgarn Lammeuld og bomuld, Fv. Bly 75 g og fv. Grå 75 g samt Supersoft, fv. Calypso – hele projektet strikket med 2 tråde.
Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Picks
Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. De passer perfekt, da de er meleret i præcis de grå nuancer, som jeg har strikket i. Teknisk set er det bagsiden af knappen, som vender udaf. Men jeg synes, at den lille metalring var en fin detalje…
Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket ærmer og krop længere. Det er til en 3-årig dreng – som ikke hører til den robuste gruppe. Garnet er utrolig lækkert at strikke i og er dejlig blødt. Jeg kan rigtig godt lide designet – men er ikke så vild med alle trådene, som skal hæftes samt monteringen. Men det er blevet en rigtig fin drengetrøje (som jeg håber passer). Måske lillesøster kan arve, når hun er blevet større.
Til lillesøster blev det til Elvira…
Fede facts:
Opskrift: Elvira fra Rasmilla
Garn: Supersoft, fv. Sweet pea – smuk rosa farve med et svagt strejf af orange. ca. 75 g
Pinde: 2,5 og 3 mm /Knit Picks
Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. En helt enkelt klar knap – syet i med orange.
Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket den længere. Nu kan den bruges som kjole, men den kan senere bruges som tunika. Bøjlen, som kjolen hænger på, har min bedstefar malet til min mors tøj for 60 – 70 år siden.
De er skønne begge to, jeg har også strikket begge modeller i samme garnvalg.
Jeg mindes dog ikke nogen særlig heavy endehæftning på Viggo… :0)
Det bliver et par skønne søskende med de to lækre strik.
Mmmm, sikke skønne herligheder. Jeg tænkte straks på Emil og lille Ida. ;o)
Hvor er de fine, jeg drømmer også om at strikke eller få bedstemødrene til at strikke Viggo og Elvira til mine børn. Synes også at Rasmillas yndlingsgarn er lækkert, og prisen vil jeg heller ikke klage over:)
Julie: Det er skønne modeller. Jeg synes der var mange ender på Viggo… Men alt over 2 trådender er meget ;o)
Ulla: Det er et par skønne krudtugler – som bliver endnu lækre i skønt strik
Charlotte: Emil og lille Ida – selvfølgelig
Gitte: håber du eller bedstemødrene får strikket modellerne for de er skønne
super fint strik ♥
De to modeller fra Rasmilla er supersøde og ungerne bliver da helt uimodståelige i de fine gaver fra dig!
Det er to meget smukke modeller, du har strikket.
To heldige børn kan iføre sig lækker strik.
Jeg elsker de farver, du har valgt.
Ej hvor er de fine :o) Bare man kunne strikke :o)
Hvis du har lyst til at støtte min indsamling til fordel for Glæd børnene så kig forbi min blog :o)
http://kreativeeksperimenter.blogspot.com/2012/05/vil-du-glde-et-barn-sa-stt-indsamlingen.html
Mvh Helle
Hvor er du altså dygtig – og hurtig. Det er to meget fine ting.
Knus Kirsten.