Månedens gæst…

Det er mig, som er månedens gæst her på bloggen. Jeg laver ikke rigtig noget kreativt – og derfor er der heller ikke så meget at skrive her på bloggen. Jeg har mange kreative tanker og og idéer – men de bliver i hovedet i øjeblikket. Jeg er sikker på, at den udøvende kraft snart vender tilbage, og der bliver liv her igen.

 

Jeg er dog ikke helt stille, for jeg er jo også på Instagram. Her poster jeg et billede i ny og næ. Det er nødvendigvis ikke kreative billeder – men mere billeder af livet “bag unikarina”. Du kan følge mig på Instagram, hvor jeg naturligvis hedder “unikarina”. Hvis du ikke er på Instagram, kan du stadig følge mig. I højre side af bloggen er der en række billeder fra Instagram. Du kan se dem i lille format – eller klikke på billedet og se mere.

 

Jeg “lyver” en smule, når jeg siger, at jeg ikke har lavet noget kreativt. Jeg har strikket et flag. Lille – men fint.

 

Hvis du også følger med på Facebook, så har du sikkert læst historien der – for mine Instagrambilleder og historier dukker også op der. Men for jer, som ikke læser med der, så får I også historien om den skønne garde.

 

Lørdag var jeg til fødselsdag, og selvom det ikke var mig, som blev fejret, så fik jeg også gaver. Denne er ganske særlig. For 40 år siden fik mine 3 storesøstre hver en garde af vores morbror. Jeg fik ikke en, da han mente, at jeg var for lille. Gennem årene har jeg altid været lidt “misundelig” over, at jeg ikke havde en. Det har jeg nu. Min ældste søster har foræret mig hendes. Jeg er rørt og superglad, for han er fantastisk. Han havde oprindeligt et gevær eller flag i hånden, men det er forsvundet i tidens løb. Da jeg fik ham af min søster, havde han et papirflag i hånden. Men jeg var slet ikke i tvivl om, at han skulle have et nyt flag.

 

Jeg har strikket et fint lille flag, som skal bruges til særlige dage som fødselsdage. I dag har han flaget i hånden, for det er hans oprindelige ejermands fødselsdag. Så vi kipper med flaget for hende i dag…

 

5 kommentarer til “Månedens gæst…”

  • Jette:

    Hvor er det fint – har du en opskrift på dette og hvad er det for en stang det sidder fast på ?

    Mvh. Jette

  • unikarina:

    Jette: Tak – Der er ingen opskrift. Jeg brugte et almindeligt, lille papirflag, som skabelon. Det er stangen fra papirflaget, som jeg har brugt til det strikkede flag.

  • Kender det godt, jeg har heller ikke noget kreativt på programmet for tiden. Til gengæld har mine tanker om livet overtaget bloggen, og det er egentlig også ok :)

  • Skøn historie, og det er så hyggeligt med traditioner og flag der findes frem år efter år :)

  • Jane:

    Fint lille flag, det passer perfekt :)

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut