Adventsgaver første søndag 2012…
Man bliver aldrig for gammel til adventsgaver. Jeg giver adventsgaver til min mor. Jeg får adventsgaver fra min mor. I år får jeg også adventsgaver fra Bettina, som jeg vandt i en give away hos hende.
Jeg elsker at give og modtage gaver. Jeg elsker forberedelserne og at pakke ind. Jeg elsker hemmelighedskræmmeriet. Jeg er spændt på, om det falder i god jord hos modtager. Jeg glæder mig også over, at nogen har lavet gaver til mig.
Denne første søndag i advent er der en lækker stofbunke til min mor. Jeg købte nemlig nogle Liberty stofrester hos HanneC til efterårssalg. Min mor syer rigtig meget patchwork – og kan nemt lige bruge et stykke smukt stof til et projekt. Jeg er sikker på, at de vil blive lavet til nogle smukke ting.
Fra min mor var der en skøn bagebog.
Jeg holder meget af at bage – og elsker at læse bagebøger. Nogle gange følger jeg opskriften – andre gange bliver jeg inspireret.
På pakken fra Bettina stod der “Kreahygge”.
Indeni gemte der sig papir, kugler, lim, læder og små fine poser. Der er lidt at lege med.
Alle tre advents gaver er meget indbydende og kan kun bringe glæder :)
Det er altså en dejlig tid, denne juletid :)
Hvor er det lækre gaver, både den til din mor ( jeg er også helt vild med Liberty).
Flagranken, ønsker jeg mig også, Bagebogen fik jeg ved Karolines Køkkens fødselsdag. Den er bare go’.. glæd dig. :D og ønsker dig god fornøjelse med krea gaven fra Bettina.
Kh. Lis