Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’

Jeg har længe haft en pakke selvtørrende ler liggende i skabet. Jeg har flere gange taget fat i den – men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave. Men en dag på Pinterest blev jeg inspireret af nogle små fine skåle til salt & peber. De var enkle og finurlige med 3 små ben.

Jeg lavede de små skåle med ben for et par weekender siden – og de har stået og tørret siden. Jeg var ikke helt så tålmodig omkring tørretiden, så jeg satte dem i ovnen på lave temperaturer.  De var dog ikke helt gennemtørre, da jeg tog dem ud. Efterfølgende har de små skåle fået lov til at blive gennemtørre. Jeg  har slebet dem let med sandpapir. Bare lige for at få de groveste ruheder væk.

Jeg havde købt nogle tusher, da jeg havde planer om, at jeg ville dekorere dem. Men jeg blev bare mere og mere glad for deres enkelhed i ren hvid. Men jeg skulle da lige prøve det af. Jeg fik tegnet streger og prikker på den ene – men det var ikke dét, som jeg ville. Jeg fik vasket stregerne af igen, før jeg nåede at tage billeder.

På inspirationsbilledet var de små skåle dekoreret med splash-effekt. Så jeg blandede noget maling op i en sprayflaske, så jeg kunne lave splash-effekt. Det gav en fin effekt – men det var også rigtig svært at styre, om der kom små eller store splash. Men jeg kunne rigtig god lide effekten – og flere skåle fik samme tur. Men jeg lod nogle få stå helt neutrale.

De er nu klar til salt & peber, slik, smykker eller hvad man nu havde lyst til. Dog er jeg ikke så sikker på, at det er godt til “mad” – så jeg droppe idéen med salt & peber. Slik, tænker jeg, går an – det forsvinder jo alligevel så hurtigt fra skålen. Men de passer også perfekt til at holde styr på fingerringene – eller med et tændt fyrfadslys. Mulighederne er mange.

I foråret var jeg en tur forbi Textilforum i Herning. Der var bl.a. en udstilling om pigen i den røde kjole. Det var ikke den røde kjole, som interesserede mig. Men derimod hendes læderbælte.

Jeg var vild med det enkle look – og måden det var lukket på. Det ville være perfekt til vamsede strikcardigans.

Jeg har taget en lang læderstrimmel, hvor jeg har rundet alle hjørnerne meget blidt. Herefter skår jeg en slids i den ene ende – og så havde jeg et bælte. Et smukt og enkelt bælte.

Jeg synes, at det er smukt til strikken – og jeg er sikker på, at det bliver smukkere i brug. Jeg kan godt lide, når kernelæder får patina.

Jeg synes, at det er sjovt at forene det gamle med det nutidige.

I fødselsdaggave fik jeg en smuk keramik thekande. Enkel og elegant. Men desværre fungerede hanken ikke rigtigt. Så for at få brugt kande mere, pillede jeg hanken af – og fandt på noget andet.

Jeg skår en læderstrimmel samt lavede nogle huller. Jeg samlede strimlen omkring krogene på kanden og lukkede med postknapper.

Jeg synes, at resultatet er blevet smukt og enkelt. Jeg synes, at læderstrimlen passer perfekt til keramikken. Læderstrimlen vil blot blive smukkere i brug – og kan nemt skiftes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Nu tror jeg, at jeg får brugt thekanden mere, hvor hanken fungerer.

Jeg er til familiefest i dag. Vi skulle medbringe til gave til en auktion. Så jeg har været i gang med at lave en gave. På Instagram følger jeg én, som maler akvareller. Jeg er så fascineret af det. Jeg har malet lidt akvarel for mange, mange år siden – og jeg fik lyst til at tage det frem igen.

Grejet blev fundet frem

Jeg flyttede det hele med ud i haven for vejret var så dejligt…

Jeg havde glemt, hvordan man gør, så jeg så lige nogle YouTube videoer for at blive inspireret. Blandt andet kunne man bruge salt til at lave effekter med.

Det er meget meditativ at male akvarel. Det er stille og roligt. Indmellem kræver det tålmodighed. Andre gange flyver penslen afsted. Jeg kan mærke, at jeg skal lege videre med akvarellen. Fornemme hvad man kan.

Det ene billede endte sådan her. Det hele set lidt fra oven…

I dag finder det et ny hjem hos én i min familie.

Håber at I hver især nyder dagen…

I denne uge har Hendes Verden et tema, som hedder “Det er hyggetid”. Her bliver min moderne lysmanchet  vist frem. Den er fra arkivet – vi skal helt tilbage til 2012. Men det er stadig en moderne fortolkning…