Ny inspiration til køkkenet…
Jeg har foræret mig selv 2 bøger… Sådan et par bøger, som giver glæde og inspiration i køkkenet og masser af mundvand!
Det er Anne Hjernøe’s bøger “AnneMad” og “Annes søde syltebog”. Jeg holder meget af Anne Hjernøe’s madprogrammer – jeg har fulgt hende, mens hun lavede mad i DR Friland og til hendes egne programmer AnneMad. Jeg synes, at hun er vild dygtig og inspirerende. Hun er vild med mad – og det skinner ud gennem skærmen. Hun laver mad, som er helt nede på jorden – med et lækkert twist. Hun tænker også i økologiske baner – hvilket jeg også sætter pris på.
Jeg har bladret let i bogen “AnneMad” – og kan derfor ikke uddybe den her endnu. Men det ser rigtig lækkert ud.
Bogen “Annes søde syltebog” har jeg kigget lidt dybere i. Den indeholder foruden en masse lækre opskrifter også tanker om, hvorfor man sylter – om frugt og bær samt rigtig gode fifs til at sylte – og få det til at lykkes.
Jeg har syltet de bær, som vi har høstet i år. Men der er stadig gode idéer til nye glas, som skal på hylden. Desuden så kommer der jo et nyt år med nye bær.
Jeg købte begge bøger i Netto til billig penge – måske du også er heldig at få fat i dem. De er bestemt værd at kigge nærmere på.
P.S. AnneMad kan også købes i Føtex til billig penge…
Skal da vist i Netto.
Tak for tippet ;)
Yt
ja Anne er jeg også vild med så jeg vil se om jeg kan få de gode bøger, jeg sylte og safter nemlig en del
Hanne og Yt: Håber I finder et par eksemplar, så I også kan blive inspireret…